Dresden 2010.3

Copyright. Ferievognen. Ove Lund. Det er ikke tilladt at kopiere billeder og tekst.

Ferievognen i Dresden foråret 2010.3

Vi fortsætter turen rundt i den fantastiske by Dresden. Byen blev total smadret af allierede bombemaskiner D.13-15 februar 1945. Historikere mener at det blev gjort af militær-strategiske hensyn, men befolkningen er vist ikke enige deri, og man kan kun sige at det var et ganske brutalt angreb, hvor ca, 25.000 blev dræbt. I dag står byen smukt bygget op, hvilket viser det tyske folks ukuelighed, og dygtighed, på en smuk måde.

Den ret lange flod Elben løber gennem Dresden, og giver en dejlig stemning i byen, med turistbåde, flodpramme, og lystsejlads.

Marianne tror hun kan gemme sig, men den går ikke, hun er fundet.

Vi møder her et par smukke damer, De går vist rundt og reklamerer for byens Theater, flotte er de sørme.

Elben danner en smuk baggrund for byen, og dens mange smukke bygninger, og skulpturere.

Et blik ind mod den gamle bydel, her er fyldt med smukke bygninger, hvoraf de fleste er genopbyggede efter krigen.

Og så Elben igen! den er jo vigtig for byen, og også for de mange andre byer den forbinder.

Marianne ser nu ret bette ud, ved siden af denne ægypter?

Et kig ind i byen, med Frauenkirche i baggrunden.

Et par billeder mere fra Elben. Tror det er parlamentet der ligger der ovre på den anden side, har ikke undersøgt det til bunds. En flodpram på vej af den store hovedpulsåre, som floden vel egentlig godt kan kaldes.

En af de mange smukke gyldne skulpturer der er i Dresden, sidder vist på taget af theatret.

Han er nu ret flot! mon han bliver pudset engang imellem??

Et billede fra tiden før genforeningen, en stolt arbejder, der udstråler styrke og beslutsomhed.

Igen en smuk guld skulptur, der står og holder vagt over byen, de er meget flotte synes vi.

Den flotte skulptur står på smukke bygninger, med en kæmpeudsigt.

Toppen af den smukke Frauenkirche.

Den smukke kirke ligger på en stor og flot plads i Dresden, man må sige at det er et fantastisk bygningsværk, genrejst fra asken efter krigen.

Jeg udviste civil ulydighed inde i kirke, der var vagter der holdt øje med at vi ikke fotograferede, men sådan i det skjulte lykkedes det.

Kan vist blot sige at her er meget flot i den kirke.

Sidste snigerbillede inde fra Frauenkirche i Dresden.

Sidste billede af den smukke kirke i denne omgang, vi kommer her sikkert igen.

Friderich August. D.2. konge af Sachen.

Ove Lund.D.1. Konge af mig selv, nu tilbage på campingpladsen efter en dejlig dag i Dresden.

Vi er tilbage på campingpladsen kl, 18,30, og går op på restauranten på campingpladsen og spiser en dejlig rådyrssteak, det er temmelig lækkert, og så en af tyskernes gode øl til, så er bunden vist lagt for resten af dagen.