Dresden 2010.6

Ferievognen i Dresden foråret 2010.6

D,24.4

Idag tager vi igen bussen ind til Dresden, og vejret er bare perfekt 21 grader og solskin, hvad mere kan man forlange.

Da vi kommer ind til hovedbanegården med bussen skal vi lige ind og tage et par billeder af den, den er flot, og meget er restaureret indvendigt.

Hovedbanegården i Dresden, skulle efter hvad vi har fundet ud af være nyrestaureret, og som man kan se er den virkelig en fryd for øjet.

Stilen er meget flot, lyse venlige farver.

Igen fanger Marianne mig i farten! Ser jeg stram ud?

Hæ Hæ! hævnen er sød, nu fik jeg så fanget hende mens hun står og pjasker i vand.

Idag skal vi bare drysse rundt og suge byen ind i kroppen, uden at stresse rundt for at se det hele, det giver en dejlig afslappende ro, og vi er jo på ferie. Vi har selvfølgelig kameraet med og får taget lidt gode billeder uden at få stress.

Foran hovedbanegården er der masser af liv, og lidt politi, der sørger for ro og orden.

Sikke en flot hest! Tyskerne har meget med at sætte malede skulpturer af dyr op i deres byer, det er pynteligt.

Vi går en dejlig tur nede ved Elben, og drikker kaffe på en af de hyggelige cafe'er der ligger flere af, og vi nyder alle de mennesker der siver rundt som os selv, det er godt for sjælen, og vi nyder det i fulde drag.

Vi er oppe et sted hvor vi har en flot udsigt, vist nok et supermarked?

Her står vi på en gangbro over sporvogns-skinnerne, her er det rette linier, og et glimt af forår.

Vi har også tid til at sidde og nyde udsigten over Elben, her er ret dejligt, i skulle besøge byen engang.

Den smukke facade på theatret i Dresden, fantastisk at det hele er bygget op efter krigen, som det var før krigen.

Bagsiden af de gamle hestestalde, her er en kæmpe frise der forestiller den saksiske kongefamile, frisen er fremstillet i Meissen porcelæn, og har trods sin størrelse været noget af det kunst, der overlevede bombardementet under krigen.

Vi runder selvfølgelig lige op på det smukke torv, hvor Marien-kirche står og ser så smuk ud.

Vi tager også lige en tur med sporvognen ud til en gammel markedshal, der ifølge politikkens, turen går til, skulle være et besøg værd, det er den nu ikke, så vi tager igen tilbage til den gamle del af byen, og går lidt rundt inden vi tager hjem til rullevognen igen. Så nu slutter vi af med et billede af Kong Ove D.1. i Dresden.

Da vi kommer tilbage til campingpladsen hygger vi udenfor campingvognen, vejret er skønt sol og dejlig varmt.

Der er kommet en anden Dansk vogn, den ligger omtrent overfor os, dem hilser vi på, og det bliver da også til en øl sammen med dem, det er nye campister fra sønderjylland, det er rigtig hyggeligt at snakke med dem og vi er jo også jævnaldrende, så snakken går lystigt.

Det bliver sent inden vi får mad, så jeg når også lige at lægge dagens billeder ind på computeren, så er det gjort.

Her ligger sønderjyderne, også kaldet Sanne og Henrik, de har sat det store fortelt op, de skal nok ligge fast her på pladsen, (griner). Nu slutter dagen sådan rigtigt, selvom det er lyst, det er det nu slet ikke, men billedet er taget i morgen.

D.25.4

Idag vil vi køre en tur til en by der hedder Gørlitz, den ligger ved den Polske grænse, og skulle være et besøg værd, der er ca 100 km dertil, men det går hurtigt på de gode veje.

I Gørlitz går der en bro over floden Neisse til Polen, og idag er der ikke grænsevagter, så man kan bare spadsere over som man vil, det er lidt sjovt at tænke på at for ikke så forfærdelig mange år siden stod der vagter med maskinpistoler og holdt vagt her ved den lille bro, Marianne tør nu godt gå over til Polen der er ingen fare mere.

 

Så er vi nået til Görlitz, og har parkeret bilen, nu vil vi gå lidt rundt og nyde byen, der tydeligt bærer præg af at være en gammel Østtysk by.

Mange af bygningerne bærer præg af at trænge til en kraftig opfriskning, men det kommer sikkert, Tyskerne er jo dygtige folk.

Kommer lille ven! vi skal jo videre, her er faktisk ret meget idyl i den her by, sådan lidt patina præger det hele.

Som vi kommer rundt i den meget smukke, og hyggelige gamle by, ser vi den ene smukke bygning efter den anden.

Görlitz er ikke prangende, med flotte butikker, og fine restauranter, men beskedne cafe'er er der flere steder, det er skønt.

Copyright.Ferievognen.Ove Lund. Det er ikke tilladt at kopiere billeder og tekst.