Efterårstur 2011.2

Så er vi spadseret ned til søen, her ligger selvfølgelig et smukt hotel.

Det smukke springvand, figurene er vist guld, flot ihvertfald.

Ferievognen i Sydtyskland. Efteråret 2011.2

Fredag.D.30.9

I dag skal vi en tur op og se det berømte torneroseslot Neuschwanstein, der er 15 grader, og solskin, så det bliver vist en dejlig dag. Vi finder en p.plads, det koster 5 eur, så er det da også betaltlaugh, og så går vi ned og køber billetter til slottet. Da vi ankom til via claudia camping, fik vi udleveret et kort så vi kan få rabat på en masse seværdigheder i området, og her får vi 8 eur i rabat, så vi kun kommer af med 16 eur for at komme ind, det er da dejligt.

På vej ind til Füssen møder vi denne fine ekvipage, den skal vi lige ha' et billede af.

Marianne fanger mig lige da jeg er på vej tilbage til bilen, man har ingen privatliv.

Vi parkerer under det flotte slot www.hohenschwangau.de, det ligger flot oppe på en bakke over P.Pladsen.

Vi vælger at gå op til slottet, det tager 20 min.

Så er vi kommet ind, og venter blot på at vores hold kommer til.

Slottets tårne knejser så smukt op i den blå himmel, det er ganske flot.

Der må ikke fotograferes inde på slottet, men min finger smuttede pludselig, heldigvis så ingen det.

Man må sige at der er kanon flot inde på det torneroseslot.

Der er er fantastisk udsigt ud over den smukke Alpsee, oppe fra slottet.

Så står turisterne på slottet og kigger over på turisterne på Marienbrügge, som står og kigger over på slottet. Den bro ser altså lidt lille ud, sådan som den hænger over den dybe kløft, der må vi over bagefter.

Vi kommer også ned i køkkenregionerne, her er flot, men godt vi ikke skal pudse alt det kobbergrej.

Så er vi kommet over på Marienbrügge, og kigger ned i dybet, der er længere ned end man umiddelbart ser på billedet.

Her er så det smukke slot, det indfrier helt de forventninger vi har med hjemmefra, det er et fantastisk smukt stykke kulturarv, og er med vanlig tysk grundighed sat i perfekt stand. Beliggenheden er ikke mindre end smuk, som i ser her på billedet, her kunne man da godt bo i et par uger.

Lige et billede mere, lidt tættere på, så kan i se lidt flere detaljer af det smukke slot.

Vi skal lige ha' et billede med af det andet slot! www.hohenschwangau.de, billedet er taget oppe fra Neuswanstein.

Udsigten ud over søen er da ikke at kimse af, her er ganske mageløst flot.

Efter frokost, og lidt afslapning kører vi en tur i området, og da jeg ser et brunt skilt hvor der står wies kirche, der kører selvfølgelig ind, og det fortryder vi bestemt ikke, det er en fantastisk smuk kirke, se selv på www.wieskirche.de og så lidt af de mange billeder vi tager.

Vi spiser frokost under skarp overvågning af en ulv, så er vi da ikke i fare, hvis den passer på os. Vi siger farvel til det dejlige område med et billede af det smukke slot, som vi ikke får besøgt denne gang, men vi kommer tilbage engang ud i fremtiden.

Her er vi nået til den omtalte kirke, må da sige at den pynter ret meget her i landskabet.

Kirken set fra den anden side, den er stadig meget smuk, og skæmmer ikke det smukke landskab vi befinder os i.

Kirken er fantastisk smuk indvendig, med et utal af smukke detaljer der ikke kan gengives på et billede.

I får kun to billeder af kirken, men er i i nærheden, så besøg den endelig, det fortryder i ikke.

Mens vi går rundt ved kirken kan vi høre det skønneste klokkespil, ikke en melodi vi kender? marianne drøner afsted ned over en markvej, og finder en fører-ko siger hun, den har en stor klokke på, det har alle køerne, og det er dem der spiller så smukt, finder vi ud af.

Efter at Marianne har taget et smukt billede af den søde "fører-ko", kører vi hjem, nu skal vi vist slappe lidt af, vi er trætte i benene efter al den traven op og ned af bjerget. Vi har virkelig nydt dagen med skønt vejr og flotte oplevelser, det er da ikke så skidt.

Vi slutter dagen med dette billede, vi er på vej hjem, og kan da ikke forlange en smukkere vej, så tak for i dag.

Lørdag.D.1.10

Idag står vi op til sol, og nye eventyr, det er nu dejligt med det gode vejr vi har herned, vi har nu også hørt at vejret er godt derhjemme, det er dejligt, så er alle sikkert glade. Vi har idag planer om at køre til et slot der hedder www.linderhof.de det skulle være et besøg værd.

Der er meget smukt her nede i sydtyskland, og når vejret er så fint som nu bliver det helt fantstisk.

Det tager ikke så lang tid at køre til slottet, så da vi har parkeret er det bare at spadsere gennem et flot område. På vej ind til slottet møder vi dette flotte tempel, det er vist et buddist et af slagsen, det er meget flot.

Min "buddist" skal da lige foreviges foran det flotte tempel, som i kan se er det også flot inden døre.

Vi bliver meget overraskede da vi når frem til slottet, det er virkelig fantastisk flot, vi fravælger dog at se det indeni, det må vi gøre en anden gang, men parken er også fantastisk så den nyder vi.

Vi er gået op i den anden ende af parken, her kommer man højt op, og kan se ned til slottet.

Her oppe er der selvfølgelig også kanon flot, man fristes til at sige beliggenhed, beliggenhed.

Så er der gang i det smukke springvand, det er vildt flot.

En flink japaner tager et billede af Fam.Lund, så kan i se at vi var her begge to sammen.

Et billede mere af springvandet i udbrud, uden at der zoomes ind, så kan i se hvor stort her er.

Nu skal du ikke være så krukket lille Marianne!! øøøh undskyld, du ser da så sød ud ved siden af den store krukke.

Et par billeder mere fra den smukke park, her er meget mere at se på, så besøg endelig slottet selv.

Efter besøget på Linderhof kører vi lige et smut til, Garmisch parten kirschen. her møder vi musik og dansende børn, og flotte facader da vi kommer op nede fra p.huset. Vi går en tur rundt i byen, og køber en cafe'latte, men kører snart hjem igen, byen virker lidt for turistet til os, eller også er vi bare trætte.

Der er sus i skørterne hos de unge mennesker, bentøjeg bliver også løftet til store højder.

I ved vist godt at vi er lidt vilde med sådanne udsmykninger, så her er et par stykker af de meget fantasifulde.

Der er ellers en dejlig stemning, og smukke huse i byen, så dem skal vi lige ha' med.

Lidt kontraster, gammelt, og oldgammelt tårn.

Sidste flotte facade, så må det slutte med det pjat.

Det er sørme' mig der står der, Marianne kan ikke lade være med at lege paparazzi.

Vel hjemme igen køber vi lidt wifi, så vi kan tjatte lidt med børnene, og se hvad der sker i bette Danmark, og så står den ellers på afslapning efter en dejlig dag med gode oplevelser. Hov Hov, skal da lige huske at fortælle at på Linderhof købte vi 2x weiswürst med lune saltkringler til, og det smagte simpelthen himmelsk, det er en specialitet hernede i det sydlige Tyskland, prøv det selv hvis i skulle komme på disse kanter, velbekomme.

Marianne skriver hjem til ungerne, og tjekker at alt er i orden på hjemmefronten.

Vi takker for en dejlig dag med dette billede, der viser den dejlige stemning der er her på pladsen, og viser det skønne vejr. Nu må vi se hvad vi finder på i morgen, der skal jo opleves et eller andet.

Søndag.D.2.10

Vågner igen idag op til et dejligt solskinsvejr. Idag vil vi en tur til en sø der hedder Planensee, og som ligger lidt inde i Østrig, så vi skal igen over mod Garmish Parten Kirschen, men dreje fra nogle kilometer før faktisk forbi Linderhof slot, men først skal vi lige ind på et benediktiner-kloster der ligger på vejen, det hedder selvfølgelig www.kloster-ettal.de

Møder lige en bøtte smukke blomster på vej op til klostret.

Nu kan vi begynde at se indgangen til klostret, det ser flot ud.

Det kloster er da kanon flot!

Smukt! blomster flotte bygninger, det er lige til at blive glad over.

Disse klostre og kirker, må da ha' lidt penge på kistebunden for at kunne vedligeholde disse flotte bygninger.

Da vi er færdige med at se det smukke kloster, både ude, og inde går vi ned til bilen igen, men på vejen møder vi en forhindring, en butik der sælger klostrets egen øl.

Der brygges nemlig en masse skønne forskellige øl her på klostret, så selvfølgelig skal vi ha' lidt flasker med hjem, vi køber lidt forskellige modeller, almindelig og også nogle mørke øl, så nu glæder vi os til at smage på varerne, men ikke før vi kommer hjem igen

Der er nu ret fint i den by, med flotte og velbeliggende huse, folk trives sikkert ret godt her.

Efter besøget på klostret, og øl-handel kører vi til plansee i Østrig.

Her er da bare så vildt flot! rejselivet er nu dejligt, man ser en masse udenfor den daglige horisont.

Vi kører af smukke veje, gennem en ganske lille bid af Østrig, og ind i Tyskland igen.

Man kan da ikke klage over naturen her! den er ganske flot.

Efter lidt kørsel, finder vi endelig et sted vi kan holde en lille rast.

Efter pausen fortsætte vi af små veje mod Tyskland, og Pfonten.

Det er smukke veje vi kører af, her er en virkelig smuk natur, man burde prøve det om vinteren også.

Sådan en køretur kan man da kun nyde i fulde drag.

Da vi kommer til Pfonten er der et markede i byen, med nedsatte varer, så vi holder en pause, og køber en kop kaffe, og går lidt rundt og hygger os med en masse andre, og så finder jeg en ny lækker hat, til en meget nedsat pris.

Marianne synes at jeg skal foreviges med min nye hat, i den smukke natur.

På vores videre færd mod campingpladsen ser vi en masse varmluftballoner blive sendt op.

Det er smukt som de hænger højt oppe mod den blå himmel.

Prøv at, se om i kan tælle hvor mange balloner der er deroppe.

Efter den skønne tur hygger vi os på campingpladsen, og slapper lidt af, det er jo trods alt ferie. Vi har set flotte steder, og flotte bygninger rundt de steder vi har været, det giver gode tanker, og beviser for os at campinglivet er ganske fantastisk.

Copyright. Ferievognen. Ove Lund. Det er ikke tilladt at kopiere billeder og tekst.