Efterårstur 2012.

Efterårstur til Mecklenburg Vorpommern. 2012.

Lørdag.D.29.9

Så er det tid til årets sidste campingtur, Vi kører hjemmefra kl.8.20, det er ikke det bedste vejr, lidt regn, og overskyet, men hvad gør det når man skal på campingferie, så vi er selvfølgelig i godt humør, vi sidder jo også dejlig tørt inde i bilen.

Sikke et strålende vejr, mon ikke det bliver bedre længere nede.

Kielerkanalen passeres, dejligt at være afsted igen.

Vi skal denne gang til Mecklenburg-Vorpommeren, det er ikke et område vi har besøgt før, så nu glæder vi os til at se nye steder. Men først skal vi lige møde Sanne og Henrik nede i Padborg, der skal vi drikke en kop kaffe sammen inden vi fortsætter syd-østover.

Vi kører ind i et voldsomt regnvejr nede ved Åbenrå, men slipper for at bruge redningsveste, og når helskindet til Padborg kl.10.00, og kører fra Transportcentret kl.11.15, efter at vi også lige fik ringet til vores ældste barnebarn, der fylder 13 år idag.

Pause må der til, godt jeg har min hat, den er go' her i det kølige vejr.

Der er mange skønne alle'er, nede i det område, som i gamle dage i Danmark.

Vi har valgt at starte på en plads nede ved en sø tæt på Schwerin, pladsen hedder: Seecamping Flessenow, det er en ACSI-plads, så den er rimelig i pris, det gør jo ikke noget.

Nu kører vi ind i Flessenow, det som at komme tilbage til de "gode" gamle dage i Danmark, med brosten på vejen, og gamle huse, fra den øst-Tyske tid

Så har vi fået sat vognen op, vi vil ikke ha' telt op, da vi sikkert flytter igen om et par dage. Her er ikke mange campister, så her er fred og ro, skønt.

Vi ankommer til campingpladsen kl.15.30, og får hurtigt sat vognen op, og så skal vi ha' en kop kaffe, der er ikke opsætnings-øl, vi sætter jo ikke telt op, det er nu også for koldt til kolde øl.

Der er afslutning på sæsonen om aftenen på pladsen, så vi skal lige ha' et bette kig på festen.

Det er ret koldt, så godt at Marianne kan varme sig lidt ved bålet, men vi går nu hjem til rullevognen igen, og hygger, her er der da varmt.

Så nu kan vi komme ind og hygge sammen med Kvik, vi skal se et par afsnit af matador, dem har vi nemlig med, vi er jo ikke hjemme til at se det, så godnat og sov godt.

Søndag. D. 30.9

Idag vågner vi til dejligt solskin, så kan man da ikke forlange mere. Vi nyder morgenmaden i dejlig fred og ro, der er ikke meget støj her på pladsen, det eneste vi kan høre er en spætte der sidder og hakker i det.

Efter morgenmaden cykler Marianne en lang tur på over en time, (godt det ikke er mig på alle de brosten), så jeg passer på Kvik, og lægger lidt billeder ind på computeren, det er ikke så hårdt. Vi skal idag ind til Schwerin, der ligger et slot, der efter sigende skulle være rigtig flot, og vi elsker jo slotte og borge, så det må vi se.

Så er vi nået ind til slottet, det er da rigtig smukt, nu skal der kigges, og fotograferes.

Selvfølgelig er der også en stor søjle med en kriger på! det har de fleste større byer jo.

Man må da sige at det er en flot indkørsel/bro over til det smukke slot.

Beliggenheden er da også ganske fin.

Slottet er fyldt med smukke detaljer, og så er der selvfølgelig også et stillads.

Se lige det smukke platantræ, det er kanon-flot, og gammelt, se alderen på billedet ved siden af.

Slottet fra en anden vinkel, det er virkelig flot.

Flotte træer er der mange af her! Marianne er nu også flot.

Hvad mon det er for en stendynge, den må vi se lidt på.

Her kommer så en store afsløring, jeg er en god maler, det vidste i ikke.

Mon der stadig er stenalderfolk til?

Skal lige ha' et billede af Min dejlige Marianne nede i stenhulen. Hun er heldigvis ikke fra stenalderen!

Lige et billede op over gangbroen, og et kig til tårnet.

Se lige det smukke stakit, det vil jeg godt ha' omkring vores hus.

Man kan da blive ved med at tage billeder af det smukke slot, der er fyldt med de skønneste detaljer.

En lille smuk have, og en flot restaurant.

Gad vist om Marianne gerne vil bo her?

Håber i tilgir' mig, men der er så mange smukke detaljer på det slot, se bare en der er ved at blive ædt, og en engel til at tage imod ham, når han er ædt.

Vi går rundt om slottet, og i må undskylde, der kommer alt for mange billeder, men det er altså så smukt, det slot.

Så er vi nået rundt om slottet, det var en flot tur, den kan vi godt anbefale at i tager, hvis i kommer her til byen.

Et farvel kig op på det smukke slot, med masser af flotte detaljer. Vi skal et lille smut op i byen.

Vi er nu gået over til det smukke theater, og museum. Vi fravælger dog et besøg i Museet, det må vi gøre en anden gang.

Nogen gange skal man vende sig om, når man forlader et sted, så kan man få sådanne flotte billeder, som det her.

Torvet her i Schwerin, er da ganske flot, men her er ikke mange mennesker. Fint nok, så er der mere plads til os.

Her en skulptur, der symboliserer, samme løve som vi så i Ratzeburg i sommerferien,Heinrich dem Löwen, som grundlagde en masse byer i Tyskland. Turist-rundfarten kan vi nu heller ikke stå for, den er da sød.

Her ligger turist-informationen, det er da et mageløst smukt hus.

Marianne har været inde på turistinformationen, hun elsker at få flotte brochurer, som vi kan studere hjemme i vognen.

Vi går videre ned mod bilen, og så skal i til slut ha' et billede af det smukke slot set oppe fra byen, håber det er ok.

Vi kører nu hjemover, så må vi se om vi render ind i noget på vejen, vi kører af landeveje, så ser vi en masse smukke gamle huse, og samtidig er der en meget smuk natur hernede, som i gamle dage i Danmark, det er ret hyggeligt.

På vejen hjem til campingpladsen kommer vi forbi det gamle gods hassenfeldt, der idag er et flot hotel, vi går en lang tur i den tilhørende skov/have, og får luftet Kvik, og os selv.

Både Kvik og os nyder den dejlige natur, og den friske luft, den har nu også rigtig godt af os.

Her fejrer man en by's fødselsdag, og kan komme til kaffe-kalas. Sådanne byfester er man ret gode til at lave her i de små samfund i Tyskland.

Hold da helt op, hvad mon han har i sin sæk?

Måske har han været et smut henne og hente et par fede gæs, under dække af at ordne have.

Efter en dejlig dag kører vi hjem til rullevognen, og nyder en dejlig kop kaffe, med hjemmelavet æblekage til, og så er det bare at slappe af resten af dagen, vi rykker imorgen op til en plads tæt på Wismar. Vi kan igen bare konstatere at det der camping, er en fantastisk opfindelse, og vi vil da bare sige, på gensyn i morgen!

Det er en smuk morgen, selvom det er koldt.

Mandag.D.1.10

Vi er lidt tidligt oppe idag, allerede kl.7,30, det er en kold morgen, kun 6 grader. dagen starter med at jeg cykler hen til fastliggernes baderum, og tager et dejligt morgenbad, der er nemlig temmelig koldt i de baderum der ligger ved turistpladserne, sjovt, mon de vil fryse os ud af pladsen.

Turistpladsernes baderum er ikke langt væk, men der er koldt i dem.

Da jeg kommer tilbage fra badet har Marianne og Kvik hentet rundstykker på pladsens (rundstykkebutik), og der er dejlig morgenmad, hvor er det skønt med sådan et par søde rejsefæller.

 

Efter morgenmaden pakker vi sammen, og marianne går op og betaler 32 eur, for de 2 overnatninger vi har haft her, det er dejligt med det ACSI-kort, og Kvik er gratis, og så er det tid til at køre til Wismar.

Farvel til Flessenow, en ganske udmærket plads, men der er for mange træer, så der bliver køligt når solen ikke er så højt på himlen om efteråret, men er sikker på at om sommeren er den ganske dejlig, med søen, og det smukke område, der er lidt langt til handelsmuligheder, så man bør nok ha' godt med proviant med hvis man ikke gider køre for meget.

 

Baderummene er ganske fine, men der er ikke varme på inde på dem der ligger tæt på turist-pladserne, og det kan være en kold fornøjelse efter en kold nat, så er det fint at man kan bruge rummene lidt længere væk, ved fastliggerne, der er der en del varmere.

Så går det ud af den lille by flessenow, med brostensvejen, her er nu hyggeligt.

Nå! vi må lige vente på et flot rød tog, pyt vi har ferie.

Af de smukke veje ud mod motorvejen, efteråret er så småt begyndt at farvelægge træerne.

Nå! skal vi nu også vente på et langt godstog fra den anden side, godt vi er meget tålmodige.

Vi er kørt fra Flessenow kl.10,50, og nyder turen op til Wismar, vi har udvalgt os en plads der ligger ud til øster-søen, det er også en ACSI-plads, den hedder Ferienpark Zierow, og ser ud til at være en god plads, med gode faciliteter.

 

Da vi ankommer til pladsen allerede kl.11,45, og der er middagslukket, kører vi en tur ind til udkanten af Wismar, og spiser frokost, og slapper lidt af i vognen, og da klokken er godt 15.00 er vi tilbage, og får hurtigt tjekket ind, og kommer på plads. her er en del flere turister end der var nede i Flessenow, det er nok vandet der trækker, her er nu også dejligt.

Så er vi kommet på plads, og nyder det fine vejr, med en kop kaffe, og lidt læsning.

Kvik skal da lige se lidt af pladsen, han vil gerne snuse lidt, måske har der været søde artsfæller her.

Vi har fået handlet da vi ventede på at pladsen åbnede igen, så resten af dagen går med at slappe af, og gå en tur på pladsen, og selvfølgelig ned på stranden, der er direkte adgang fra pladsen. Der er også en afdeling hvor man ligger med udsigt ud i øster-søen, her er fyldt godt op, det kan vi godt forstå, her er meget dejligt.

Hvad mon Marianne laver? Fotograferer hun nu os igen.?

Vi har da heller ikke noget privatliv, vel Kvik!

Mens Kvik holder øje med hvad Marianne foretager sig, så tager jeg lige et billede hen af stranden, her er rigtig dejligt.

Sikke en fin lille vogn, og telt og vogn passer endda sammen i design, med matchende farver.

Resten af aftenen bruger vi til at hygge os, og læse i en god bog, det er ren helse for sindet, ingen jag og stress, alle burde prøve det der campering.

Godnat og mange tak for en dejlig dag, lige med et aftenbillede, af den dejlige stemning, og selv månen ser ud til at nyde det.

Copyright. Ferievognen. Ove Lund. Det er ikke tilladt at kopiere billeder og tekst.