Ferievognen i Frankrig 2011.

Vi slutter en dejlig dag af, med hygge på den skønne plads, der nærmest er som en lille park, og glæder os til at komme videre i morgen, til nye oplevelser.

Ferievognen i Frankrig 2011.

Fredag.D.22.4

Endelig er den lange og temmelig hårde vinter forbi, og vi kan starte på vores årlige forårstur med rullevognen, det har vi glædet os til i mange måneder.

Ferievognen er pakket, alt er klar til den første tur, ud til nye skønne oplevelser, selv Harry, og Solveig har fået det store smil på. Marianne og jeg selv har fundet solbrillerne frem.

 

Ferie er da ikke noget man skal tage let på, det skal gøres ordentligt, og tages alvorligt.

Så! Harry og Solveig, vi skal afsted, alt er klar.

Marianne har først fri kl 15,00, så jeg har selv klaret tingene derhjemme, jeg henter hende inde på hendes arbejde med Ferievognen på slæb, så kan vi køre direkte ud på motorvejen ved Århus og sydpå.

Vejret er dejligt godt 21 grader og sol, og ikke meget vind, sikke en dejlig start på turen, og Marianne er i rigtig feriehumør da hun er kommet ombord i ekvipagen.

 

Vi kører til Camping Mitte, det er en passende tur, når vi kommer afsted så sent. Mitte var proppet til randen da vi kom, men som alle ved er gæstfriheden stor på Mitte, så vi kom da bare ind haven, igen en fantastisk god modtagelse på Mitte. Nu er det bare med at slappe af og nyde at ferien er startet.

Efter at vi er kommet på plads i "forhaven" skal vi da lige slappe af med den traditionelle opsætnings-øl, hvor er det skønt at være afsted igen, bagefter skal vi lige en tur rundt på pladsen for at lugte til stemningen.

Denne her kan vi ikke stå for! tænk at få et otium som campingtrækker, fra at være brandbil, fantastisk.

Den er rigtig god, der er proppet af glade campister, det er imponerende så mange der har fundet vej til Mitte denne påske, og det må jo være fordi campisterne kan li' pladsen, og værtsparret, det kan vi godt forstå.

Her står os to feriebørn, nu er vi afsted. Gad vide om Marianne skal på rygsæk-tur? Nå det finder jeg nok ud af.

Vi var også lige en tur inde i cafe'en, der hilste vi på Den flinke Lennart, og hans kone, det er nu hyggeligt at møde nogle af dem der var med til AOC-træf sidste år på Mitte.

Efter rundturen er det tidligt til køjs, vi skal jo videre i morgen tidlig, der går det sydover ned mod Frankrig/Paris, så godnat, og sov godt.

Lørdag.D.23.4

Vi kører fra camping Mitte kl.08,20, vejret er overskyet, med en lidt kold vind, men hvad gør det; vi har ferie, og skal sydpå, til Paris, så ikke klage.

Farvel til camping Mitte, vi ses igen en anden gang.

Vi kommer ned-over uden problemer, der er ikke kø ved Hamborg, og turen over Bremen giver heller ikke problemer, selvom der er meget vejarbejde, men der er jo heller ikke lastbiler på motorvejen, så trafikken glider fint. NÅÅE! en enkelt møder vi nu alligevel.

Ferievognen følge flot med! dejligt at ha' sit rullende hjem med på ferie.

Vi holder lige en hurtig pause, der skal ikke stresses afsted.

Så er vi kommet forbi Hamborg, uden stau ved elbtunnelen.

Da klokken er nået til 10,30 er temperaturen oppe på 23 grader, og vejret er pragtfuldt, og kl.12,50 holder vi en spisepause i solen bag rullevognen, og kl.13,20 går det videre nedover, da vi når til Münster står termometeret i bilen på 28,5 grader, det er skisme da varmt.

Frokost i det grønne?? Nå ja! måske mere det grå, men der er grønt i rabatten.

Der er flere former for motorveje, her en skibsmotorvej, vi er i kanal område.

Så er vi kommet på plads på www.camping-tannenwiese.de det er en dejlig plads, med meget velordnede forhold, og den ligger i en flot natur, med gode cyklemuligheder, så vi er glade for at vi har cykler med, vi vil senere cykle en tur i området.

Der arbejdes hårdt på at få alt på plads, så der kan slappes af begefter.

Så kan der hygges, og nydes på den hyggelige plads.

Denne plads er en af de mest velordnede vi har været på, alt er i top stand, også det grønne område.

Det er guf for øjnene, og ro til sjælen at ligge på denne smukke plads.

Mon vi kan hente lidt frisk mælk der ovre, når det er blevet mørkt?

Ham her er ikke bange for os, han kan godt se at vi ikke er farlige.

Efter aftensmaden cykler vi en tur rundt i området, og ikke langt fra pladsen er der en flyveplads, med svævefly, det er flot at se når de bliver trukket op i himlen, der er fart på.

Marianne er vist svært tilfreds med at være afsted på ferie, det er der vist ikke noget at sige til.

Vi kan se på vores gode navigator Wilma, at der også er mange sø'er i området, og der er fine cyklestier, og mange cyklende tyskere, så man kan sagtens få noget tid til at gå her.

Der er sørme' en vagt på pladsen, han ser lidt barsk ud, ham hr, tinmand, så vi skal være ordentlige.

I får lige pladsens navn, og et link til den glimrende plads.

Copyright.Ferievognen.Ove Lund. Det er ikke tilladt at kopiere billeder og tekst.