Forårstur 2013.2

Mosel, foråret 2013 med Ferievognen.2

Onsdag.d.8.5

Hvor er det dejligt at vågne op i sit rullende hjem, man kan ikke lade være med at tænke på, at man egentlig ikke behøver mere end det man har i sin campingvogn, man mangler jo ikke noget, og er tæt på naturen, og ikke bundet af en masse der skal passes og plejes! (udover fruen):-)).

Marianne henter frisk brød i receptionen, og jeg går en dejlig tur med Kvik, og så kan vi allesammen nyde morgenmaden sammen, det er da smadder-hyggeligt.

Vi vil idag køre en tur ned langs Mosel, med besøg i Bernkastel-kues, og Traben-Traback, bare sådan en hyggetur, uden en masse besværligheder.

Det er hyggeligt at køre for foden af De mange smukke, og stejle vinmarker.

Små færger til persontransport, over floden.

Der er masser af både stellpladser, og campingpladser langs Mosel.

Flotte rundkørsler, med fantasifulde opstillinger.

Er det da ikke smukt? Tænk al den gode vin der kommer ud af alle de vinstokke.

Det er ikke de store maskiner der bruges hernede, den her er da rigtig flot, den kunne jeg godt bruge derhjemme.

Så er vi kommet til Bernkastel-Kues, og vi er heldige at få en p-plads, ved broen i bernkastel, her er en del mennesker, vejret er jo også dejligt, med 24 grader, og sol. Nu skal vi på rundtur, det er altid dejligt at se og opleve nye smukke steder.

Ind gennem hyggelige gader! livet er da skønt.

Så er vi kommet ind på et fint lille torv, der er en rigtig dejlig stemning herinde.

Vi nævnte da ikke et eneste ord om at hygge sig? gjorde vi?

Hyggen fortsætter, vi nyder turen.

Vi går ind i den hyggelige middelalder-kerne, der er her i Bernkastel, så bær over med de mange billeder, kan ikke la' vær'.

Bernkastel-Kues, er en dobbeltby på tværs af floden, hvor det gamle torv er omgivet af 400 år gammel bindingsværkshuse, det hører til det mest charmerende langs Mosel.

Smuk gammel arkitektur.

Kvik ser lidt mellemfornøjet ud, han er sikkert bange for den barnevogn.

Marianne fortæller Kvik at der ikke er farligt her i byen, men bare ret flot.

Vi går videre ind i den hyggelige bymidte, med de smukke huse, og fine specialbutikker, mange med skønne vine, vi skal nok blive fristet på et tidspunkt.

Håber da at det er ok, med alle de billeder af smukke huse.

Marianne har da vist fået en lille bjørn på! eller to, de er da flotte.

Her har vi en fantastisk flot gammel handelsgade, men tænker sig lige en del år tilbage.

Mon de har noget med bjørne her i byen? I kan se den på facaden på forrige billede også.

Lige et par stemningsbilleder fra vores tur i den gamle smukke by. Her nydes livet ganske meget ser det ud til.

Må ikke glemme at Marianne og Kvik også er med, her er de gået op på en gammel trappe, hvor man kan stå, og blive set, nåå!! Kvik er vist ikke så nem at få øje på, men han er der skam.

Sikke da en masse glade mennesker, dem skal vi da også ha' foreviget. Så får vi også den flotte skulptur med.

Livet nydes i fulde drag her, det er der ikke spor at sige til, man bliver glad i hovedet i disse omgivelser.

Lige et par skilte, dem betragter vi som små kunstværker, og er ret vilde med dem.

Dette skilt er da kanon flot! læg mærke til den flotte bat-kat.

De smukke skilte har næsten altid en historie, der fortæller om den virksomhed der skiltes for.

Her har vi en fin lille kirke, der er ikke meget plads på kirkegården, men det er rigtig velholdt, som alt her i landet.

Her er lige et stemningsbillede, fra en smuk gade, hvor der hygges, og livet leves.

Vi går videre, ind i centrum, og der er selvfølgelig stadig kanon-flot.

Her er da pænt, det er som at komme tilbage i tiden.

Stemning for alle pengene! livet bruges godt her.

Nu er vi kommet ind på det smukke gamle torv/markedsplads, her er ganske rigtigt nogle virkelig flotte huse, og en smadderhyggelig stemning, så nu må vi lige ha' et par billeder med hjem, til samlingen.

Det er vigtigt at man ikke går ned på at mangle billeder fra sin ferie, det vil da være ganske forfærdeligt.

Et blik op i en smuk gade, der tiltrækker en for et kig.

Se lige damen med det flotte røde hår! det passer til de smukke huse her på torvet.

Nu må vi tilbage til bilen, vi kan jo ikke rende rundt her hele dagen, der er meget der skal nås' i sådan en ferie.

Nu er Kvik og mig nået ned hvor bilen er parkeret, nemlig nede ved den flotte bro, der går over til den anden halvdel af dobbeltbyen, nemlig Kues, det er en flot bro. Mens Marianne er et smut inde på turistinformationen, der ligger hernede ved vandet tager jeg lige et billede af borgruinen oppe på toppen, og et af broen.

Flot bro! synes i ikke?

Den flotte borg, må vi besøge en anden gang.

Flot bro,det flotte hus for enden er et kongeligt hotel.

Det var så besøget i Bernkastel, vi besøger ikke Kues denne gang, men kører op til Traben traback, der skal vi kigge lidt på det smukke brotårn, der som en del andre bygninger i byen er bygget i jugendstil, broen er vist også ret flot i sig selv.

Vi parkerer i bydelen Traben, lidt oppe af en bakke i bydelen, her løber Marianne og Kvik ind i et meget gammelt træ, det skal da fotograferes, og selvfølgelig sammen med finderne.

På vej ned gennem byen er et lille bitte torv, her står denne smukke vinkvinde.

Den bro over til "Traben Trarback" er da vildt flot.

Vi er nu nået ned til den smukke gamle bro der går over Mosel, og over til bydelen traback, hvor det smukke borgtårn står, kan i se Marianne der højt oppe sammen med Kvik, nåå nej Kvik er så lille, så ham kan i ikke se.

Her er vi på vej over til trabach, Kvik er lidt betænkelig ved den bro, i får lige et kig bagud også, til traben, hvor vi kommer fra.

Her er så det vældige brotårn, det er da rigtig flot, stilen er lidt anderledes end husene i bernkastel.

Her kan man se lidt detaljer fra broen, det er helt tydeligt at god vin skaber stor kærlighed, se bare hvordan ungersvenden prøver at forføre den smukke pige, der sikkert har smagt på den liflige Moselvin. det andet billede er af en smuk lygte, med navnet på broen, detaljerne viser at vi er i et vinproducerende område, alt handler om god vin her.

Nu må vi hellere gå tilbage til bilen, vi skal hjem og se om der er kommet flere campister på pladsen, og hygge os lidt.

 

På vej over broen er vi så heldige at der kommer en stor flodpram ned af floden, den får jeg lige med hjem inde i kameraet, dejligt, gode minder skal gemmes.

Flot skib, og stort at manøvrere rundt med her på den brune flod.

Hvor mon det skal hen, det skib? Det må være spændende at sejle en tur på Mosel med sådan et.

På vej hjem til pladsen kommer vi gennem Zell, og på vej ind i byen bliver vi da helt rørt, her står en flot kat, med et vinglas i poten, den er varemærke for den gode vin man producerer her i byen. Dog er det der rører mig nu mere at vi møder Adam og Eva, det har jeg aldrig oplevet før, men se selv med.

Se lige det smukke hus, det er da flot arkitektur, ikke noget man ser hver dag.

Her har vi så De to, der er skyld i at vi kører rundt hernede ved Mosel, og nyder campinglivet, selv slangen er med, den hælder vist vand ud af ørerne, ligesom alle vores politikere derhjemme, når de har lavet l... i den.

Her er vi nu nået tilbage til vores egen plads, billedet er taget fra den anden side. Nu skal vi hjem og lægge billeder ind på pc'en, og skrive et par postkort, og så skal vi ud og spise på pladsens restaurant, de skulle lave rigtig god mad, så tak for idag.

Copyright. Ferievognen. Ove Lund. Det er ikke tilladt at kopiere billeder og tekst.