Forårstur 2013.3

Mosel, foråret 2013 med Ferievognen.3

Torsdag.d.9.5

Idag sover vi lidt længe, og slapper af over morgenmaden, det har regnet temmelig meget inat, og det gør det faktisk stadig.

Så kan man da bare nyde det inde i det lille rejsetelt, det er da tæt, godt vi ikke ligger i teltet udenfor, det er et par unge mennesker, de kan nok varme hinanden.

Ud i regnen, direkte fra køjen, godt det ikke er mig, jeg var blevet i seng.

Så er det da godt at jeg kan hygge mig med et dameblad inde i teltet.

Her på pladsen afleverer man sit skrald mellem kl.9-10, og det skal sorteres i klare plastposer, og når man så kommer og afleverer, så kan man tage nye klare poser, 1 til biologisk affald, og 1 til almindelig skrald/emballage, så Marianne må afsted med paraplyen, jeg går med Kvik imens.

 

Vi vil køre en tur til Cochem idag, det skulle være en fin lille by, med gode butikker, og en borg, så kl.11,00 kører vi fra pladsen.

Det er rigtigt gråvejr, men det bliver vist bedre senere, her er et sluseområde, og snart kan vi se borgen, der står højt over Cochem.

Da vi når ind til Cochem er vejret blevet ganske dejligt, så vi finder et p-hus, der er ikke mange ledige pladser andre steder, der er mange mennesker, og biler her i byen. Nu er det så en ny by-tur, det er altid ret spændende når man er på vej ind til et nyt sted, så! afsted med os.

Så er vi på vej ind til centrum, her er da ret flot.

Her er mange mennesker, det er der nu ikke noget at sige til, her er mange fine forretninger, og en skøn stemning.

Her kan man da ikke undgå at se hvad klokken er! et vældig flot ur.

Vi kommer ind til et smukt torv, med en masse turister, det er da hyggeligt.

Vi bliver sørme' modtaget af et smukt klokkespil, der spiller for os, så føler man sig da velkommen.

Kvik er vist ikke vild med alle de folk, han virker lidt skeptisk, men vænner sig sikkert til dem.

Højt til hest, og så kommer der også vand ud. det er da rigtig flot, ku' være at kvik hellere vi være deroppe, der kan han jo overskue alle.

Så går det ind i en mere, af de spændende smalle gader, med mange flotte specialbutikker.

Vender mig lige om, og tager et afskedsbillede af det rigtigt hyggelige torv, det må i besøge hvis i kommer til byen engang, her er meget hyggeligt.

Så går det op af bakke, vi skal op og se hvad der er højere oppe.

Så var der lige en spændende vej ned igen, vi skal vist lidt ned og spise en pizza.

Her er lige en smuk detalje på et hus, dem er der mange af her i Tyskland.

Vi skal op mod borgen, der står og troner højt over byen.

Nu vi er kommet op hvor der er et dejligt udsyn op til borgen, og ned over Cochem, og Mosel, så her skal der tages lidt billeder, udsigten er da ganske flot.

Borgen hedder, Reichsburg, og er grundlagt omkring år 1000, den ligger på en stejl skiferklippe, med vinmarker helt op til murene.

Borgen blev ødelagt af franske tropper i 1689, men i 1868 købte en berlinsk rigmand ruinen, og satte den istand som luksussommerhus. Idag tilhører slottet Cochem, og året rundt arrangeres middelaldermiddage i burgkeller, og der er middelalderfest i august.

Så står man her, og troner! baggrunden er da ganske flot, og nu kan i se at vi har været her.

Udsigten ned over byen, og Mosel er nu heller ikke så ringe.

Et sidste kig ned over byen, og smukke Mosel. Nu går vi ned i byen igen.

Lige et par billeder, et af et kunstværk, og et i mine øjne flot skilt, dem er jeg altid vild med.

Her har vi den flotte gamle byport, omgivet af smukke gamle huse.

Fanger lige lidt smukke detaljer på det smukke gamle hus, vi kommer forbi.

Så fandt Marianne en ven, det gør hun altid når vi er på tur.

Denne gang er jeg også heldig, og får min helt egen, bette veninde.

Marianne står måske og drømmer sig på en tur ned af Mosel i et luxus-skib.

Her får i lige et billede af "strandpromenaden", her er kanonflot, og når der er meget liv, kan det godt minde om noget der ligger på varmere himmelstrøg.

Nu vil vi forlade den smukke by, hvor vi også blev fristet, og købte nogle gode flasker mosel-vin, det glæder vi os til at nyde her hen over sommeren.

Vi kører lidt en omvej hjem, og kommer forbi et flot gammelt kloster, der ligger gemt inde i det bare ingenting, der er vist restaurant, og mulighed for at holde fester i klostret.

Her har vi det smukke gamle kloster, det ser ud til at være meget velholdt, vi ser desværre ikke nogle af dem der bebor klostret.

Der er en smuk madonna opstillet i en flot gammel muret grotte i den lille klosterhave.

Når man kører rundt hernede ved Mosel, så er der borge, og smukke kirker allevegne, denne borg ved vi ikke hvad hedder, men den ser da flot ud.

Det synes vi også kirken gør, den stråler i sin smukke gule farve inde i byen, med Mosel i baggrunden.

Her kan man købe gode skinker.

Her har vi en af de smarte transpormidler vinbønderne bruger til at komme op i vinmarkerne i.

Det er da et ret smart system, her er skinnerne der bugter sig op af bjerget, ku' være sjov at prøve.

Så er det tilbage til bullay, hvor vores campingplads ligger. Der kommer vist en del campister idag, da det er kristi himmelfartsdag, og alt skulle være reserveret de næste dage, så vi bliver da ikke ensomme, nu er det hjemlig hygge der skal nydes i rullevognen, ha' det godt til imorgen.

Fredag.d.10.5

Hvad er nu det for noget rod? Her er man på forårstur, og så vågner man op til nærmest arktisk kulde, og må indtage morgenmaden inde i campingvognen, hmm, vi må hellere køre længere sydpå, så idag vil vi køre til Trier, der må der være varmt.

Så er vi afsted, og vejret bliver straks mærkbart bedre, igen et bevis på at man ikke skal sidde og lumre, men må se at komme ud og få nye indtryk, og oplevelser. Som billederne ovenover viser, så kører vi over "fjeldet" (er vi ikke i Norge, med den nattekulde) så vi oplever nogle flotte udsigter.

Vi kører langs Mosel meget af vejen, og pludselig er der 15 grader, og sol. Vi ankommer til Trier kl.11,15, og finder et p-hus, lige overfor Porta Nigra, den gamle romerske byport, så kan det da ikke være nemmere, det er jo bl.a, den vi skal kigge lidt på.

Her ramler vi direkte ind i et af de største gamle romerske efterladenskaber, Porta Nigra, bilerne prøvede jeg at få til at flytte sig, (De ville ikke). Porten er fra år 180, og er en del af byens befæstning; et lille stykke romers bymur kan ses ved siden af. I romertiden var den sorte byport lys af de sandsten den er bygget af, så navnet porta Nigra (den sorte port) er kommet til i middelalderen. Triers gågader begynder lige indenfor byporten, med Simeonsstrasse, og byens ældste hus det gotiske tårnhus Dreikönigenhaus fra 1230 ligger først på gågaden, desværre fik jeg ikke et billede af det hus.

Inden vi går gennem Porta Nigra, og ind i gaderne, er der en lille butik, med nogle flotte forskellige figurerer, som disse, lavet i en slags tung plast/fiber.

Kvik vil gerne hen til de store vovser, men ser nu lidt betænkelig ud.

Men dem der er flest af, er ham Karl Max, han er overalt, i den kraftige røde farve, Hvorfor mon? Vi får fortalt at man kører et lille projekt med den gamle kending.

Se lige her, det kan man da møde med de røde, der er godt-nok mange af ham karl Max, tænk hvis der i virkeligheden havde væres så mange, hvordan mon verden så havde set ud? Nå det ved vi heldigvis ikke.

Marianne og Kvik sammen med et par Karl Marz'er, foran det historiske byggeri.

Ser ud som en hel invasion, med alle de røde fyre. Rigtigt som Tommy fra Dt camping skrev inde på rullevognens gruppe på facebook, romerne har vist glemt deres stillads.

Sidste billeder med Porta Nigra, nu vil vi gå lidt ind i byen, bare sådan stille og roligt, vi har jo ferie, og behøver ikke at stresse rundt.

Vi bevæger os hen til Hauptmarkt, her mødes seks af byens gamle gader.

Markedskorset fra middelalderen fortæller om byens handelsrettigheder. Kvik vil vist gerne snakke med den mand.

Her inde på torvet er der mange turister, det er ganske hyggeligt.

St. Peter's fountain-atop City patron St.peter.

Der er mange fine detaljer på husene her i Trier, som i mange andre byer i Tyskland.

Her et kig ud over det smukke torv, blot en anden retning.

Her er et flot skilt, der fortæller at det er et legetøjsmuseum, kreativt fundet på.

Nu går vi hen til Trier Dom, det er et mægtigt bygningsværk, her kommer lidt oplysninger vi har læst om byggeriet.

 

Der er flere stilarter bevaret i den store domkirke, og kirken er da også blevet UNESCO-verdenskulturarv pga. Kirkens knopskydning hen over 1650 års stilperiode, og et areal på størrelse med en mindre landsby. kernen er rester af en tidligkristen romersk kirke fra o.330. Rester kan bl.a ses i anderledes murværk på nordsidens facade. Ved indgangsdøren ligger en stump af en af de oprindelige bærepiller i granit, der antyder, hvilket kæmpebygningsværk, kirken var. der er bygget et tidlig romansk indgangsparti til og kor og apsis i så senromans stil, at der flirtes med gotikken.

Uden på det hele er bygget et rundt kapel i barok, som udelukkende benyttes til at opbevare kirkens største relikvie: Der Heilige Rock, Jesu kjortel, som St.Helena skal have bragt til Trier. Her defilerer mange pilgrimsrejsende forbi den dag idag. her kommer så lidt billeder af den flotte katedral, ude og inde.

Hold da helt op! det ser da godt ud.

Den kathedral er simpelthen så stor, og flot, det er med at få det hele med.

Kvik og Marianne fylder ikke meget ved indgangen til katedralen.

Se lige hvor flot her er, lige meget hvor vi kigger hen.

Tror lige jeg smutter en kort tur ind i katedralen, måske man kan ta' et par billeder derinde. Det har jeg fået lov til af Marianne og Kvik, der ikke må komme med ind, (altså Kvik).

Her er ganske flot, utroligt som vi mennesker kan fremstille smukke bygninger.

Her har vi et billede af det store flotte orgel/piber, der hænger højt oppe i kirkerummet, og så går jeg rundt og nyder alt det smukke interiør, der er herinde.

Man kan se at det er et enormt kirkerum, og meget smukt.

Vi slutter besøget her, med et billede af dette smukke stykke håndværk.

Her er lige et par smukke detaljer udenfor kirken, dem skal vi da ha' med hjem.

Kirken og katedralen fra en anden vinkel, det er ganske smukt udført. Nu skal vi videre, til en gammel badeanstalt, og et kæmpehus fra romernes tid, det bliver spændende.

Copyright. Ferievognen. Ove Lund. Det er ikke tilladt at kopiere billeder og tekst.