Forårstur Dresden 2010.

Copyright.Ferievognen.Ove Lund Det er ikke tilladt at kopiere billeder og tekst.

Ferievognen i Dresden foråret 2010.

D.20/4.

Så kom endelig dagen hvor vi kan starte på vores forårstur, vi er blevet meget glade for vores forårs og efterårsture, der er bedre plads, og mere ro på rundt omkring.

Vi kører hjemmefra kl, 8,30 og det ser ud til at vi starter i solskinsvejr, selvom der kun er 3 grader varmt så humøret er højt, også selvom det så begynder at regne da vi når til Åbenrå, pyt med det.

Vi tanker op i Padborg, og fortsætter derfra ind i Tyskland, og der skal vi da nok love for at vejret forandrer sig, det begynder at sne og hagle, og temperaturen falder til sølle 2 grader.

Vi tanker i Padborg, det er gammel vane, så er tanken fuld inden Tyskland.

da vi kommer ind i Tyskland, bliver det da trals, hagl og slud, og kun 2 grader, bvadr.

Nå men vi fortsætter gennem uvejret, det går strygende, og da vi når Hamborg kan vi se at træerne er begyndt at blive grønne, og der er kommet blomster på nogle af buskene langs motorvejen.

Da vi skal gennem Elbtunnellen holder vi lidt i kø, men det er nu hurtigt overstået, og nu er der sandelig 7 graders varme, vi holder frokost på Seeveltal rast kl, 13,20.

Mens vi holder rast kommer der en lastbilchauffør og fortæller at der er et eller andet under vores camping-vogn, da jeg kigger efter er det en sort plasticsæk der har sat sig fast i de studse der sidder under vognen, den bliver fjernet med en kost, så er det i orden.

Så er vi ved at være forbi Hamborg, nu går sydover.

Nu bliver det godt vejr, og træerne er sprunget ud, med smukke blomster.

Efterhånden som vi kommer tættere på Hannover bliver vejret bedre og bedre, og temperaturen stiger til 14 grader og der er masser af flotte hvide blomster på træerne (hvidtjørnen) der er sprunget helt ud.

Før kl.14,00 siger Marianne at når vi når frem til vores overnatningsplads vil der være 16 grader, men det tror jeg nu ikke på.

Vi kører ind i lidt vejarbejde ved hannover der gør at vi må tage en frakørsel af motorvejen, men kort efter er vi tilbage på den igen,

Wilma vores gamle navigator fortæller os at vi vil ankomme til campingpladsen kl 17,30, vi ankommer kl, 18,05 til www.ferienpark-ploetzky.de, en acsi plads vi vælger undervejs, og tænk der er 17 grader så Marianne får (heldigvis)ret..

 

Vi får en god velkomst, og en komfortplads med strøm afløb og vand på pladsen, så kan man da kun være glad, og så til 15 eur.

Campingpladsen ligger ca 10 km fra Magdeburg, og er en god overnatningsplads, vi har kørt 600 km for at nå hertil, det synes vi er passende på en dag.

Det er en god plads alt er rent og pænt, og ikke noget med tilkalkede brusere, eller nusset i krogene, og badeforholdene er ganske fine, og som man kan se på billedet, så er det en fin standplads vi har fået.

Det er da ren råhygge, her ligger vi fint.

Harry og Solveig, nyder at være afsted.

Vi hygger os med lidt god mad og derefter en gåtur på pladsen, og inden søvnen kalder skal vi da også have en god kop koffeinfri kaffe, og lidt god musik fra radioen, og så i seng kl,23,00 efter en dejlig første dag på tur.

D.21/4.

Efter et dejligt morgenbad, og en god gang morgenmad, går vi en god tur rundt på pladsen i den kolde formiddagsblæst og kun 9 graders varme, det er et frisk vejr så vi vågner helt op inden vi skal køre videre.

Ferie er da ret dejlig, Marianne er klar til en ny dag.

Det sidste skal ordnes inden afgang.

Inden vi kører går vi som sagt en lille tur på pladsen, så her er lidt billeder af det vi ser. Baderummene er pæne og rene, så der er ikke noget at komme efter her.

På pladsen holder denne flotte Trabant, et levn fra gamle dage.

Der er også dyr på pladsen, Lamaer blandt andet.

Indgangen til pladsen ser da ganske hyggelig ud, meget tysk.

Så er der også fyre som ham her, der rigtig nyder det.

Vi kører fra pladsen kl, 10,20 med kurs mod Dresden, og da vi har kørt lidt begynder det at regne, men kun en byge heldigvis.

Vi kører gennem nogle meget hyggelige små byer inden vi kommer ud på motorvejen igen, og her kan man stadig se gamle industribygninger, og gamle huse fra det gamle østtysklands tid, og det står bare og forfalder.

Det blæser temmelig meget, og så er der pludselig en vældig haglbyge 50 km før Dresden så vi må køre meget langsomt, og temperaturen falder pludselig til kun 3 graders varme på et øjeblik, typisk aprilvejr.

Vi kommer gennem flotte gamle byer, og denne flotte gamle bro.

Sikke en gang flot genbrug, hvad mon er er der inde.

Okay! dit store brød, vi skal nok gå den vej, sikke en venlighed.

man må sige at der er service på, hårdt arbejde for ham.

Vi ser også fly i luften igen, så er askeskyen nok væk, og vi ankommer til www.camping-dresden.de kl, 14,30, og skal selv finde en plads da receptionen først åbner kl, 16,00, det lykkedes da også efter 3 forsøg.

Indkørslen til campingpladsen, Marianne guider.

Jo! du er sød som du står der, men vi skal ned og sætte vognen op.

Her ser da vældig hyggeligt ud, især med de smukke blomster.

Det var godt! Harry og Solveig holder skarpt øje med os, så vi må gøre det ordentligt.

Så er vi endelig på plads, på den første vi finder er der lidt blødt, og den anden glemmer vi lige at tjekke hvor langt der er til strøm, men den tredje er fin, så vi kommer hurtigt på plads, og så kan vi få noget kaffe og hjemmebagte boller, dem bager jeg selv, her er ikke så mange campister, men det kommer nok senere.

Efter kaffen går vi lige en tur for at tjekke pladsen, og få skrevet os ind, og hvilken flink camping-chef, han hedder Martin, og er rimelig ung, men har styr på pladsen.

Pladsen er meget velholdt, og der er rent overalt, servicebygningerne er sandsynligvis fra den østtyske tid, men alt er sat istand og det er nogle fine faciliteter, og igen, der er rent og velordnet overalt.

D. 22/4.

Vi sover længe, vi trænger nok til det, får en god gang morgenmad, og køber morgenbrød oppe hos Martin, det er lækkert, og kan anbefales.

Så kommer det spændende øjeblik hvor vi skal sætte vores nye rejsetelt op et Ventura Large fra Isabella,

vi havde set et godt klip på www.altomcamping.dk om teltet, og der lyder det jo rigtig nemt.

Det går fint med udpakning, og alt ser ud til at være med, så jeg går igang, får kørt teltet op i skinnen, og sat stænger i, men så kommer problemerne, pløkkerne.

Da jeg skal til at slå pløkker i bøjer mange af dem, vi bor i et stenbrud, og hold helt kæ.. hvor skal der mange pløkker i, så efter 1 time og 45 minutter er jeg færdig, men så står teltet også flot, og efterfølgende kan kun siges at det er god kvalitet, og rart at opholde sig i.

Sådan gør man sin kone glad, bare lave en hule.

Så får jeg også lov til at slappe lid af, med en enkelt.

Her ligger vi så! fredeligt og godt, nu kan vi se frem til en dejlig ferie, med besøg i Dresden, og andre spændende steder her i området.