Forårstur Holland 2008.

Billeder siger meget mere end ord her, alle disse figurerer er lavet af blomsterhoveder

Ferievognen i Holland: foråret 2008.

 

Fredag d.18.4

Så går vores forårsferie til Holland, vi kører hjemmefra kl 08,30, solen skinner og det er dejligt vejr, det første vi gør er at bytte gasflaske hos Fleggaard, og derefter går det gennem tyskland mod Holland.

Ankommer til campingplads: fzz-hatten.de ved Oldenburg, kl 16,30, en god plads til en fornuftig pris, 15,10 euro med bad og strøm.

Min frue cykler en tur ind til byen mens jeg tager en lille morfar, der er en flot tulipanmark inde midt i byen, med selvbetjening, så fruen som elsker tulipaner hygger sig rigtigt.

Vi har en rigtig hyggelig aften uden tv, det er god afslapning.

 

Så går det videre mod Holland fra camping hatten i Oldenburg, dejligt vejr og i feriehumør, så kan vi ikke forlange mere.

Så er vi nået ned til de sjove broer, og de mange kanaler, det er fantastisk spændende at besøge et nyt land.

Til Holland.

Turen videre vi starter i høj solskin, fra en skyfri himmel det er dejligt, vi kører mod Groningen og leuwarden i nordholland, og vi kører over grænsen til Holland kl 10,35. Det er et meget fladt område med masser af kanaler, vi ankommer til, Camping.torentjeshoek.nl i Dwingeloo kl 15,20,og vejret er rigtig flot med sol og 14,5 grad.cheeky

Campingpladsen ligger i en nationalpark, og ligger helt fantastisk i en flot natur, selve pladsen er også god, med ordentlige badeforhold og hyggelig indrettet.

 

 

Da vi står op næste morgen er det dejlig lunt, og vi kører videre mod Amsterdam kl, 10,00 om formiddagen, da vi er godt 40 km fra amsterdam, er det som om byerne er bygget sammen, befolkningstætheden er stor her, Holland er et verdens tættest befolkede lande, og det ses, der er for øvrigt også mange får, nå men vejret er jo stadig godt, over 15 grader, og sol.

 

Vi ankommer til campingamsterdamsebos.nl kl. 13,15, og får straks en rigtig god plads, der er mange danskere på pladsen, det er meget hyggeligt, og om eftermiddagen cykler vi en tur i området, det var en stor og positiv oplevelse, ingen bakker, men masser af gode cyklestier, og ikke mindst et flot område at cykle i, med et fantastisk fugleliv, og masser af kanaler. Eneste ulempe er at flyvemaskinerne flyver meget lavt hen over pladsen, og der er en del af dem, da Amsterdams store flyveplads ligger tæt på, det larmer en del, men det må vi leve med denne gang.

Mandag.d.21.4

Så går turen til: keukenhof. blomsterpark, det har vi set frem til med stor forventning, og vi bliver bestemt ikke skuffede.

Vi kører fra campingpladsen kl 10,00, og finder uden problemer ud til parken, der er noget kø ved kassen, men det bliver også vores tur til at komme ind, og man må nok sige at det er en oplevelse, vi har aldrig set mage til blomsterpark, og vejret er helt fantastisk over 20 grader,og høj sol, hvad kan man forlange mere.

Vi bruger 5 timer i parken, og kunne sagtens have brugt mere tid, men det må blive en anden gang, vi får også taget en masse flotte billeder som vi så kan nyde når vi kommer hjem igen.

 

 

Blomsterparken er en helt fantastisk oplevelse for folk med hang til have og blomster, der er et væld af smukke blomster allevegne, det er et sandt farveorgie som gør en helt målløs.

Tirsdag d.22,4.

sover længe, tager en sporvogn/metro ind til Amsterdam city, kl 11,00, det er sjovt at køre med sådan en "fætter" det er vi ikke vant til i Danmark.

Amsterdam er en fantastisk by,vi går mange mange skridt den dag og får set byen fra alle ender og kanter, fantastisk med kanalerne og broerne, og ikke mindst centrum, med alle deres coffee shops, og andre spændende butikker, det kan kun anbefales at besøge byen.

Et specielt særpræg er cyklerne, der er masser af cykler, og der er åbenbart også masser af cykeltyve, for hollænderne låser Deres cykler med nogle gevaldige hængelåse, og ikke nok med det, cyklerne bliver låst fast til alt hvad der er fastnaglet til et hus eller et stakit, det er utroligt at man kan finde sin egen cykel, mellem alle de cykler der er på samme sted.

Amsterdam er en flot by, der er alt hvad et rejselystent menneske kan drømme om, og som man ser på billedet flotte sporvogne.

Flotte kanaler med forskellige flodpramme, og bebobelsesbåde, fine broer er der også over alle kanalerne, jo smukt er det.

Vi tager tilbage til vores campingvogn, og hygger os i det dejlige forårsvejr, og kigger på alle de flyvemaskiner der drøner ned over pladsen, dem er der mange af, men om natten er der rimelig ro, så vi får vores nattesøvn, mens vi sidder og slapper af bliver vi enige om at køre videre næste dag, og valget falder på www.vvvalkmaar.nl for at se det berømte ostemarked.

 

 

Man kan blive ved med at beskrive, se f.eks de flotte huse, dem ser man da ikke hjemme i Danmark, det er sådanne oplevelser der gør det skønt at rejse med campingvogn.

 

 

Inden vi går ned i afslapninge-mode, cykler vi en god tur i området omkring pladsen, der er en dejlig natur, med kanaler og masser af fugleliv, og selvfølgelig flodpramme. Området er flot, og der er cyklestier over det hele, så medbragte cykler er et must her i Holland.

Ostemarkede i Alkmaar, det foregår på torvet, og er en stor turistattraktion, det ser sjovt ud når de løber med ostene, og det er sikkert hårdt. Til højre ser man at der er mange mennesker i byen, det er netop på grund af det sjove ostemarkede der er i byen en dag om ugen.

Et af de meget smukke bygningsværker i Alkmaar, det knejser op mod himlen i al sin pragt.

Der er gang i salget af ost på det marked, vi køber da også et stykke ost, men det danske er altså bedre.Efter ostemarkedet cykler vi en tur rundt i byen, det er spændende, og det er en flot by der kan anbefales at besøge.

Onsdag d.23.4

Vi kører til en campingplads i Heiloo om formiddagen, den hedder www.campingheiloo.nl og det er nemt at finde den, det er en hyggelig plads, med en flink campingvært og nogle fine badeforhold.smiley

Vi cykler nogle lange ture, blandt andet ud til havet, det er et fantastisk land at cykle i, det går altid ligeud, og man kører forbi den en smukke blomstermark efter den anden, synet og duften er overvældende, og ude ved byen ved havet, Egmond aam zee, er der rigtig flot, det er en rigtig badeby, med mange mennesker, og en kæmpestrand, med sand overalt, og ikke mindst en masse badehoteller, altså en rigtig turistby.

 

Der slappes af på campingpladsen i Heiloo, man skal jo heller ikke fare rundt hele tiden.

Når man cykler rund i visse dele af Holland oplever man de smukkeste blomstermarker, det er så smukt at alle burde opleve det, desværre er vi lidt sent på den, så vi ser ikke så mange som vi havde ønsket os, men her er en af dem vi ser mens vi cykler rundt her i det smukke land.

Torsdag d.24.4.

Idag kører vi en tur til en gammel by der hedder www.zaanseschans.nl det er noget i stil med den gamle by i Åarhus, med gamle huse og butikker med ost og træsko, og meget andet hollandsk, det er flot og spændende at se de gamle huse, og området er virkelig et besøg værd.

Vi spiser en af deres specielle pandekager med salami og ost, den smager godt, men er noget fed og falder lidt tungt i mavsen, men så fik vi også prøvet at smage sådan en.

 

 

Denne by er temmelig flot, med smukke gamle huse, og flotte kanaler, vi kan kun anbefale et besøg her, hvis man er i Holland engang.

Broen Marianne står på fører over til det gamle rådhus, her er der mange hollændere der bliver gift, det skulle være som når man bliver gift på rådhuset i Æbeltoft, hyggeligt er det da', og huset er temmelig flot.

 

 

 

Man kan sagtens få en hel dag til at gå i denne flotte "gamle" by, den er fuld af gamle restaurede huse som man ser det i den gamle by i Århus, her er der så oveni en masse kanaler, og gamle vindmøller, og træsko.

Lørdag. d.26.4.

Cykler vi en tur til en by der hedder Limmen, der er en stor del af byen udsmykket med blomsterdekorationer, disse er lavet af byens borgere inde i Deres haver, det er fantastisk flot, og utroligt at det kan laves så livagtigt, vi får taget mange flotte billeder.

Senere på dagen tager vi bilen og kører over til en havneby der hedder www.hoorn.nl , turen derop er meget flot med mange vandmøller og kanaler og blomster, så det nyder vi meget, byen er også meget flot, en rigtig havneby med masser af flotte både og et dejligt maritimt miljø,

så vi nyder eftermiddagen, igen i godt vejr, vi er da godt nok heldige med det vejr.

Lidt smukt de fra olympiske lege i Beijing, det må da siges at være smukt, og tænk, det er kun lavet af blomster.

Det er da imponerende, de folk der har lavet disse billeder er utroligt kreative.

Onsdag D.27.4.

Slapper af og cykler en tur ud til Egtmoon aam zee, køber ost til at tage med hjem, cykler lidt rundt i området,

og ellers tilbage til campingpladsen hvor vi spiser til aften på pladsens resturant, god mad til fornuftig pris, vi har så planlagt at køre videre næste dag, efter 4 overnatninger til 67,80 eur, alt inclusive.

Mandag. d.28.4.

Vi kører fra Heiloo kl, 9.00, og kører op over den lange dæmning, Afsluitdijk, der er 3o km lang, det er en fantastisk dæmning der aldrig ser ud til at ende, men det gør den selvfølgelig, derefter fortsætter vi gennem resten af Holland og ind i tyskland, nu er det også begyndt at regne, så er det godt vi skal hjemover.

Vores Wilma (navigator) finder en lille naturcampingplads mellem Bremen og hamborg 5 km fra motorvejen, så der kører vi hen og tager den sidste overnatning, det er en udmærket plads med pæne baderum, men selve pladsen trænger til noget vedligehold, men er ok til en overnatning.

 

 

Sidste overnatning i Tyskland, på en lidt primitiv naturplads, men vi sov nu godt alligevel.

Tirsdag D.29.4.

Så går det hjem til Danmark efter en dejlig tur til holland, det er helt sikkert at der skal vi ned igen på et senere tidspunkt.

 

 

Copyright. Ferievognen.dk. Ove Lund. Det er ikke tilladt at kopiere billeder og tekst.