Frankrig 2011.8

Søndag. D. 1.5.

Idag har vi aftalt at vi vil køre sammen ud til: Point-Du-Hoc, et af de steder hvor Amerikanerne gik i land, D.6 juni 1944, på D-Dag, det er et sted vi har set frem til at se, selvom det er et område hvor rigtig mange unge soldater mistede livet.

Vi kører fra campingpladsen kl. 10,30, det er sol, men ikke vildt varmt, godt 14 grader, men det er nu også fint, så får vi ikke et hedeslag.

 

Der er vist smidt en frygtelig masse bomber her på stedet.

Der hvor Marianne står, har der sikkert stået en stor kanon, godt den er væk.

Ferievognen i Frankrig 2011.8

 

Så er vi ankommet til et af de steder der var med til at sikre os et godt liv i dag.

Den flot anlagte grusvej ned til: Point-Du-Hoc, stedet hvor de Amerikanske rangers gik i land.

Point-Du-Hoc er nu forude, det er et barsk sted.

Det er en vandrer-tur gennem en frygtelig historie, alt er som det var d.6.6.1944.

Et af de steder hvor der foregik forfærdelige ting, på D.Dag.

Vi skal påskønne at vi lever i en fri verden i dag, på grund af millioner af tapre mennesker, der har ofret alt for at os der er kommet efter dem, kan leve i frihed.

Man kan kun bøje sig i en kæmpe respek for disse mennesker.

Må nu også udtrykke stor respekt for Henrik, der her ved mindesmærket er ret klemt mellem to stærke kvinder.

Mindesmærket står oven på en bunker-installation, der er jeg glad for at jeg ikke befandt mig på D-dag.

Tænk at have stået her, og set alle de fjentlige skibe, der har ligget ude på havet, kun for at slå en ihjel.

Op fra det grimme sted! og hold på hatten, det lufter lidt, men er nu fint vejr.

Vi er vist ved at være færdige her ude på dette stykke grimme verdenshistorie.

Pas nu på med den finger Sanne! ellers er der et bombekrater lige bag ved dig, der kan man godt falde ned.

Nå! det hjalp, sjovt at kvinder altid slæber rundt på en rygsæk, mon de har nødrationer med.

Vi kører videre langs vandet, vi skal ud til det Amerikanske museum, ved Saint-Laurent-Sur-mer. det skulle være ret interessant, og et besøg værd. Vi skal dog nok regne med at der er ikke så rare ting at se.

Vi kører gennem små hyggelige franske landsbyer, det er et fint område at holde ferie i.

Dette mindesmærke er et af mange der er i området.

Vi er nu kommet: til Saint-Laurent-sur-Mer, der er et par store mindesmærker på stranden, det er utroligt at der har fundet så mange rædsler sted her, Her er jo meget smukt, på den flotte strand.

Vi er på stranden lidt tid for at suge stemningen til os, der er flot og velholdt i området, og flotte huse. man kan læse på mindepladen lidt om stranden.

Vi kører derefter op til Musee't, der ligger lidt oppe af vejen.

 

Vi parkerer ved siden af en stor kanon! hvorfor mon de alle sammen kigger sådan på mig? Ser jeg underlig ud??

Mit nye køretøj! skal lige ha' en mindre overhaling, og lidt maling.

Nu skal vi ind i museet, det bliver spændende at se hvordan det er sat op, sikkert med ting der giver stof til mange tanker.

Der kommer en stribe billeder uden kommentarerer, der er ikke så meget at skrive, billederne taler for sig selv, vi så også en film inde på muse'et, det var ikke noget man blev i godt humør af, men det var jo godt for os idag, at der var så mange tapre mennesker til dengang.

Det var de kunstige opstillinger, der da nok kan fortælle en historie. Nu kommer der en række billeder af det der virkelig skete under den frygtelige invasion, der dog var nødvendig, men har kostet så mange unge mennesker livet dengang.

Disse billeder er fra det virkelige liv, det er barske indtryk man får af mennesker i kamp for friheden, hvor mange ikke får en fremtid i den verden de er med til at frelse fra tyranniets åg.

Den tids helte! det er stærke billeder, der kan fremkalde stærke følelser.

Børneliv i en krigstid.

Dette billede går helt ind i hjertet! det er midt i krigens rædsler et håb der lyser op i mørket.

Copyright.Ferievognen.Ove Lund. Det er ikke tilladt at kopiere billeder og tekst.