Harzen efteråret 2010.

D.19.9.

Efter en god nats søvn, og dejlig morgenmad, går vi en god lang tur i Göttingrode, det er egentlig ikke en by, men et villakvarter, men hyggeligt at gå tur i, og så er det jo sundt med lidt motion.

Efter gåturen kører vi den korte tur ind til www.bad-harzburg.de , der er en hyggelig kurby med en flot gade med en masse kastanietræer, og mange hyggelige specialforretninger.

 

Ferievognen i Harzen efteråret 2010.

D.17.9.

Endelig efterårsferie, det har vi glædet os til længe, så nu er det med at komme afsted.

Vi kører til camping Mitte i Medelby fredag sidst på dagen, det er omtrent blevet en tradition at vi tager den første overnatning på den skønne plads, når vi skal sydpå.

Vi ankommer til Mitte efter mørkets frembrud, og bliver modtaget på den samme dejlige måde som vi altid gør på den plads, Hans står i døren, og vi kan bare køre ind og lægge os indenfor på pladsen lige indenfor bommen, nemt og ligetil.

D.18.09

Lørdag morgen kører vi videre mod Harzen ad A7, det går fint nedover, og vejret er helt fint, så vi nyder turen, det er jo ferie.

Vi har kigget på en plads i Adac's campingbog, der hedder Okertalsperre, og ligger ned til Okersøen, den vil vi køre ned til.

Da vi ankommer til pladsen kan vi hurtigt se at den ikke lever op til vores forventninger, der er ikke et øje på pladsen, og der ligger kun få vogne i det område vi kigger på, så vi fordufter hurtigt.

Vi kører så istedet til www.harz-camp.de , den ligger i Göttingrode, ikke langt fra Bad harzburg, og Goslar.

 

Vi ligger ganske dejligt her på Harz-camp, en meget fin plads.

Terrænet skråner en del, men her er dejlig grønt, og velholdt.

Marianne synes at jeg skal fotograferes foran dette smukke maleri af skovarbejde i Harzen, der pryder en facade på pladsen.

Så for den! hun fanger mig mens jeg ivrigt studerer meny-kortet ved restauranten, det bliver vist dyrt.

Vi er i gammelt mine område, derfor har man sådanne gamle malmvogne stående til pynt, det er da flot.

Marianne har fundet nye venner i Bad Harzburg. Dejligt! venner kan man ikke få for mange af.

Så Så! i er altså kun venner.

Så vælger jeg da bare hende her! hun ser ret frimodig ud. Ham ved siden af er da også ret vovet.

Tror at jeg bliver ved det "gamle" der er for øvrigt ret fint med blomster og smukke træer her i Bad Harzburg.

Mon Marianne står og får lyst til en tur på hesten? Nej! den er nok for sløv i betrækket den hest.

Vi bruger nogle skønne timer i byen, og drikker en kop dejlig kop kaffe på en solbeskinnet ca'fe, her kan vi sidde og nyde det dejlige vejr, og kigge på alle de mennesker der gør det samme som os.

Da vi kører fra Bad harzburg vælger vi at køre en anden vej, og kører mod Altanau, og ellers på grund af omkørsel kommer vi ad nogle små veje gennem nogle små hyggelige byer, det er sjovt når det ikke går som man havde planlagt.

Tilbage på campingpladsen hygger vi os, og slapper af resten af dagen, og såmænd også aftenen med.

20.9

Idag skal vi en tur til www.wernigerode.de , der har vi været et par gange før, men altid når det har været vinter og koldt, men idag er det dejligt vejr, og høj sol.

Vi kører efter morgenmad, og Wilma finder hurtigt en p.plads til os ikke langt fra centrum, og den gamle bydel, så er det bare at bruge futterne lidt så er man hurtigt inde ved det gamle torv.

 

Der er meget flot i Harzen, her kan vi undervejs til Wernigerode få et kig til Boksbjerg.

Vi ser også et smukt slot, eller hvad det nu er ude i horisonten, måske slottet i Wernigerode?

Lidt smukke gamle bygninger fra den flotte by, der jo ligger i det gamle øst-Europa.

Et par af de smukke flot istandsatte bygninger i byen, der er et besøg værd, hvis man skulle komme på disse kanter.

Man kan da ikke sige andet end at dette bygningsværk, er ret flot.

Der er ikke mange turister i byen, så kan man da få lidt billeder af de smukke huse, og gader, uden forstyrrende elementer.

Et billede af nogle af de smukke detaljer der er på husene her i byen.

Her kan man få ordnet sine slidte sko, dejligt, så sparer man at købe nye.

Copyright.Ferievognen.Ove Lund. Det er ikke tilladt at kopiere billeder og tekst.