Harzen efteråret 2010.3

Man kan se at der er smukke huse i byen straks man er kommet ind i den, og der renoveres vist også meget.

Ferievognen i Harzen efteråret 2010.3

D,22.9

Sol,og koboltblå septemberhimmel, det er det vi står op til idag, det er da dejligt at holde ferie.

idag skal vi til en by vi aldrig har besøgt i Harzen, det er www.quedlinburg.de , den by er forbigået af krige og sanering, og der er mere end 1300 fredede bygninger spredt omkring torve og stræder, bygget i skiftende stilarter over 500-600 år.

Byplanen har ikke ændret sig meget siden middelalderen, og i 1994 blev det meste af centrum en del af UNESCOs verdenskulturarv.

 

Schlossberg, her begynder Quedlinburg's historie, slottet ligger over byen, sammen med den store kirke ST.Servatiskirke.

Vi vil starte med at gå en lille tur op på slottet, Marianne er på vej.

Så er vi på vej, skal lige ha' et billede af indgangen, og selvfølgelig skal Marianne være med.

På vej op til borgen, er der en ret flot udsigt ud over byen.

Vi er tilbage i middelalderen! måske lige bortset fra covboy bukserne, og rygsækken.

Der er meget flot inde i den del af borgen vi ser, vi vil ikke ind og se det indvendige denne gang.

Et kig op i himlen, her ser man de flotte tårne, der knejser op i det blå.

Her er da enormt hyggeligt, som at rejse laaangt tilbage i tiden.

Et kig ud over byen, over til de smukke kirke der ligger noget væk, der er zoomet en del ind.

Leger lige borgherre, der står og ser ud over sine undersåtter.

Vi sætter os oppe på slotspladsen, der er nemlig en restaurant der ligger i et hus der er mange hundrede år gammel, og der køber vi en god frokost, og sidder ude i det dejlige vejr og nyder det.

Der er selvfølgelig en fantastisk udsigt ned over byen oppe fra slottet, men man er igang med en stor renovering heroppe så en del var spærret af.

Vi går efter frokosten ned i byen gennem de smalle og krogede gader, det er som at komme tilbage til en helt anden tid, en fantastisk oplevelse at gå mellem de gamle huse, hvor mennesker jo lever et helt moderne liv, selvom husene er så gamle.

Det er en stor fornøjelse at gå rundt i denne skønne by.

Det er da også ganske nydeligt! ikke?

Nye oplevelser åbenbares! måske en butik med sko eller tasker?

Se nu bare! her er vi løbet ind i det smukke torv, hvor det gamle rådhus befinder sig.

Her kan man da sagtens slappe af, og nyde livet, så falder tempoet, og måske også blodtrykket, hos de fortravlede.

Man kan nu ret nemt blive fristet til at slå sig ned her.

Nå nu er jeg da helt tilbage i tiden.

Det må du ikke Ove!! Råber Marianne.

Skal nok la' vær' Marianne! Ove med den sorte rygsæk i middelalderen.

Der er da så hyggelig i den her by! se nu bare et smukt lille vandløb, mellem de gamle huse.

Vi runder også udkanten af den gamle by! her er selvfølgelig også en nyere del.

Vi skal dog tilbage gennem den gamle bydel, for at komme tilbage til bilen, det gør ikke spor.

Man er i fuld gang med at renovere og forbedre, og det er med stor respekt for det gamle.

Så er vi tilbage hvor vi startede, blot set fra en anden vinkel, vejret er fantastisk skønt kan i nok se.

Vi er gået om bag ved borgen, her er også ret flot. Vi skal lige ha' et minde med hjem herfra også.

Også et billede af manden med den sorte rygsæk er nødvendig, så man kan se at han også har været her.

Og så lige bagsiden af borgen, så er der orden i sagerne.

Så er vi nået om til den P-plads hvor vores bil holder. Udsigten er da ikke så ringe her fra.

Er du klar til at køre Marianne? Chaufføren kommer lige straks.

Så går det hjem til campingpladsen, efter en dejlig dag i en fantastisk flot gammel by. Den by må vi absolut anbefale at i besøger, hvis i er i Harzen alligevel, der er meget at nyde, hvis man kan lide gamle smukke huse, og gerne vi hygge sig.

Copyright.Ferievognen.Ove Lund. Det er ikke tilladt at kopiere billeder og tekst.