Italien 2007.

Ankommer til den plads vi vil overnatte på kl.16.15 det er en god plads til 16 eur, den hedder, campingpark Imst west, her er ganske hyggeligt, men ikke ret varmt, men sikke en udsigt, og vi sidder da ude og nyder det om aftenen.

Står her ved hovedgaden i Rothenburg, det er en rigtig flot by, vi brugte nogle hyggelige timer mens vi var her til at gå rundt i byen.

Ferievognen i Italien 2007.

Så starter vores sommerferie 2007, turen går til Tyskland italien og Østrig.

 

Vi kører fra skanderborg D.25.8 kl. 04.40 om morgenen, der er godt 15 C, og lidt småregn på vejen nedover, men vi ved jo at vi er på vej ned til bedre vejr, så humøret er højt, ferien er endelig begyndt.

Vi når grænsen kl 06.45, og får tanket bilen op i Padborg, og fortsætter videre sydpå, Hamborg når vi kl.08.40 der er tåget og 19 C .

Efter at have passeret kassel holder vi en længere pause kl er nu 13.40, og der er sørme 28 C så nu er sommeren da kommet.

Første overnatning tager vi efter 753 km ved Fulda vi har kørt i 10,5 timer, og kl er nu 15,30, vi har fundet en god plads hvor vi ikke behøver at koble fra, men holder side om side med en masse andre rejsende folk, det er kanonhyggeligt, pladsen hedder! Rhoenperle-kothen.de det er en god overnatningsplads, med en fin lille badesø, og vi betaler 15 eur med strøm, det er da rimeligt.

 

Så sidder man her på en dejlig plads og nyder morgenmaden i det skønneste vejr, inden vi skal videre mod Italien, livet er da skønt.

 

Søndag D.26.8 kører vi videre kl 10.15 ned ad den: romantischestrasse.de som starter ved Würtzburg i nord, og ender ved Füssen i syd, der er 24 C da vi gør et hold i Rothenburg ob der tauber, den by skal vi en tur ind og se.

 

Rothenburg har ca 12.000 indbyggere og er grundlagt i 900 årene da en lokal hertug byggede et slot ved floden Tauber. Rothenburg overlevede trediveårskrigen, og der er flere forskellige bymure, de yderste er fra 13oo tallet, vægtergangen vi går rundt på er næsten komplet, der er mange huller hvor man kan stikke hovedet ud og se byen og alle vinmarkerne.

Vi er også lige inde i en forretning der kun handler med julesager, og det meste er i glas, hold da op der er meget.

 

På torvet er der et klokkespil der er meget flot, små figurerer kommer ud og drikker øl af store krus, det kan jeg da godt tilslutte mig her i varmen, der er også en ældre mand der sidder og spiller god musik med både arme og ben, så vi har nogle dejlige timer her i Rothenburg ob der tauber.

Vi kører fra Rothenburg kl.14.30, og vil køre til en plads der ligger ved Dillingen og hedder Mörslingen Høchstadt, der er desværre ikke en hjemmeside.

 

Bymuren i Rothenburg er fantastisk flot, man kan få en ret lang og flot tur ud af det ved at gå rundt på den.

Vi kører fra Rothenburg kl.14.30, og vil køre til en plads der ligger ved Dillingen og hedder Mörslingen Høchstadt, der er desværre ikke en hjemmeside.

Vi ankommer kl.17.00, det er en ok plads der ligger i en stor gammel have, og baderummene er i privaten i kælderen, og er rene og pæne.

Efter aftensmaden går vi en tur rundt i byen, der er dejlig lunt, og da vi drikker en kop aftenskaffe kl.21.00 begynder bønderne at høste markernme der ligger rundt om campingpladsen og byen, det larmer temmelig meget, men høsten skal jo i hus så det er ok.

Vi kører fra Dillingen kl.10.15 næste morgen, der er 16 C , og vi kører over grænsen til østrig kl.13.20, og vi kører op over Fernpass, det er en flot tur ad stejle veje.

 

Mens Marianne er inde og købe lidt fornødenheder i en lille butik, sidder jeg og passer på at vogntoget har det godt, vi er kommet over grænsen til Østrig, og kører på nogle hyggelige småveje og vejret er fantastisk.

Næste dag kører vi videre i lidt regnvejr, men det er jo normalt i Østrig, ved brenner Autobahn betaler vi vej/tunnel afgift på 8 eur, og kl.11.20 er vi ved den italienske grænse, og så går det ned til den campingplads vi vil ligge nogle på dage den er vi blevet anbefalet af andre campister: campinglevico.com , det er en udmærket plads, lidt trang måske, men meget hyggelig, pladsen ligger ved levico søen, der er et rigtigt turistområde i sydtÿrol.

På vej ned gennem nord-Italien, er vi et smut inde og se et flot stykke natur-kunst. her lader man naturen forme kunstværkerne, med lidt hjælp af kunstnere selvfølgelig, det er der kommet mange smukke kunstværker ud af, i får nogle få eksempler af det vi oplevede. Stedet hedder: Aritessella

Så går det nedover igennem nord-italien, der er meget smukt hernede, og vejene er temmelig gode, så vi nyder turen, og de smukke panoramer der er allevegne.

Vi har jo heller ikke travlt, da vi ikke har bestilt plads, men holder ind når vi ikke gider køre mere.

 

Vi er også lige oppe i en svævebane, dog ikke i det bedste vejr, men turen var nu alligevel meget flot, og vi hyggede os trods regnvejret, der kom lidt billeder ud af det også, så alt i skønneste orden, vi har jo ferie.

Mon jeg sidder og studerer om gondolen er på den rigtige rute?

Her er temmelig flot, trods det våde og disede vejr, og ruten holdes.

Tur til Venedig

Der bliver også tid til en sejltur til Venedig, vi tager en tidlig morgenbåd, den samme som italienerne bruger til at komme på arbejde med, det er kanonhyggeligt at sejle med de indfødte, og der er en helt speciel stemning ombord, det er noget anderledes end hvis båden havde været fyldt med turister.

Vi står af på markuspladsen, og så går dagen ellers bare derud af, vi har været i venedig før, men den by bliver man vist aldrig færdig med, og det er rigtig spændende at være der igen det er så tidlig på morgenen vi ankommer, at der faktisk er temmelig tomt for mennesker, og butikkerne har heller ikke åbnet endnu, der var kun dem der var på vej til deres arbejde, så det er også en sjov oplevelse, men der går nu ikke lang tid inden der begyndte at komme turister også.

 

Den 5.9. skifter vi campingplads til en plads der hedder cavallino, også på lidoen, der er meget hyggeligt,og vi bliver der til D.11.9 hvorefter vi kører op til: camping-brunner. Ved Milstatter see i kärnten Østrig.

Det er en hyggelig plads,med nogle fantastiske badefaciliteter, selve pladsen er såmænd bare en firkantet plads, men den ligger godt ud til søen, og campingværterne er meget søde og rare.

Mens vi er der err vi så heldige at campingpladsen har tyroleraften med grillparty, og underholdning af et par, med tyrolermusik og sang, det er kanonhyggeligt, og vi går hjem bagefter med en god fornemmelse i maven.yes

Den 11.9 forlader vi Karnten, og kører mod hjemlige egne, det er meningen at vi vil tage en overnatning oppe i Hartzen, og vi er kørt så tidligt at vi vil komme i god tid, men ramler ind i en gevaldig kø, noget med en kemikalietransport der var væltet, så vi ankommer først til pladsen sent om aftenen, men heldigvis bor camping-fatter i campingvogn på pladsen, så vi får en plads, og efter en god nats søvn fortsætter vi hjem med minder om en rigtig god ferie i hovedet

Den 31.8, kører vi til lidoen, helt nøjagtigt til: campingwaikiki. en dejlig plads med alt hvad man har brug for, og mere til, vejret er ikke helt som forventet, der er temmelig køligt når man tænker på at vi er i Italien, men det må man jo bare leve med, og det gør vi så.

Vi hygger og slapper af, og går aftentur i byen, der er masser af butikker og boder, med alt muligt og umuligt man kan købe, det er vældig sjovt, og vi keder os bestemt ikke.

 

 

Efter en fantastisk ferie i dejlige Italien er vi kommet hjem, og opdager desværre at alle vores billeder taget i Venedig, er forsvundet fra hukommelseskortet i kameraet, så turen er stykket sammen af de billeder der var tilbage i brugbar stand. Vi slutter turen med disse to, der er fra det nordlige Italien.

Copyright. Ferievognen.Ove Lund. Det er ikke tilladt at kopiere billeder og tekst.