Rhinen 2009. 2

Gennem en ny gang, nu skal vi ud og tilbage til Klostret.

Ferievognen ved Rhinen efteråret 2009.2

D.28.9

Idag sover vi lidt længe, det er da skønt, og vi er sørme også længe om at blive færdige med morgenmaden, det er da ferie.

Vi har besluttet at vi vil ud og finde nogle vin-pushere, der bliver jo lavet nogle fantastiske hvidvine i netop dette lille område, og dem kan vi da godt tænke os at smage, så vi følger et fint kort op i vin området, der også er godt afmærket med skiltning.

 

 

Vi skal lige se lidt på denne smukke kirke, vi kommer forbi på vejen.

Kirken nu også lys og moderne i den ene ende, flot!

Der er en ganske smuk park til Kirken/klostret.

Kirken er også meget flot indvendig, lidt mørk i det måske.

Marianne kigger på en smukt mosaik, er vist betaget af den.

Marianne , næsten sammen med en munk

Vi har hørt om et kloster der hedder, www.abtei-st-hildegard.de , det vil vi besøge, men det første kloster vi finder er godt nok et munkekloster der hedder Marienthal, og, det er også rigtig flot, men de sælger ikke vin, så vi kører igen efter at vi har taget nogle billeder af en munk, og den flotte kirke, og park der hører til klostret.

Vi finder Sankt Hildegard, men der er middagslukket, så vi kører i stedet ned og tager færgen over til Bingen, og kører derefter hen til. www.burg-rheinstein.de, der ikke ligger så langt fra Bingen. Vi bruger en times tid inde på borgen, og må sige at det er ret spændende med alle de flotte middelalderting. Borgen er virkelig flot restaureret, og der er en flot udsigt ned over Rhinen.

Borgen ligger højt oppe, så trapper skal forceres.

Her har vi sikkert borgens/ejernes våbenskjold.

Op af nye trapper, men det er sikkert besværet værd.

Puuha, håber ikke Marianne har set ham her.

Belønningen er god, når man kommer op, her er ret flot.

Vi kan vist komme meget højere op, det må vi prøve.

Her er voldsomt flot, og pyntet op med de smukkeste blomster.

Tror det ikke! hun står bare og nyder udsigten.

Borgen er fantastisk flot, og absolut et besøg værd hvis man er til sådan noget, vi tager selvfølgelig en masse billeder ude og inde på borgen, det er svært at stoppe knipseriet, der er lidt af billederne under her. Udsigten er også helt fantastisk, se bare her ud over Rhinen, og over til alle vinmarkerne, det er smukt.

Et kig ned i borg-gården her oppe fra vores høje stade, borgen er meget velholdt.

Mon det er borgherren, grev Ove der står der?

Synes de står og hænger lidt, de vagter.

Stads-stuen, flot, vagten står mere i retsstilling herinde.

Værelset er ganske smukt, med et flot lysindfald.

Mon ikke det er borgfruens værelse, med de farver.

Så skal vi ned af de mange trapper igen.

Et kig ned i borggården, eller 2 etage?

Sikke et fint køkken, her laves sikkert god mad. (engang)

Sådan en pejs gad vi godt ha' og så med et bjørneskind foran.

Vi går ind i nye smukke rum.

Så er vi med færgen tilbage til den anden side igen.

Vi kører tilbage til, www.abtei-st-hildegard.de der har lukket op igen,

da vi kommer op til klostret er der masser af mennesker der har fået samme ide som os, så der er fyldt godt op på P.Pladsen, men der er også plads til os.

Det er en fantastisk oplevelse at opleve klostret, og klosterbutikken er da helt imponerende, og der er et fantastisk udvalg af rigtig gode vine fra egne vinmarker, der bliver selvfølgelig også delt smagsprøver ud med rund hånd.

Da vi så skal smage bliver vi også rigtigt overraskede, for den rare nonne der står for vin-afdelingen, ja hun taler klingende dansk til os da hun opdager at vi er fra Danmark, og hun hedder såmænd Veronica, og er fra Danmark, så vi får en udsøgt behandling mens vi er der, og en god snak om klostret og dets virke.

 

Det lykkedes også for den rare nonne at sælge os en del flasker af den dejlige vin som de selv fremstiller af egne druer, og den vin er virkelig værd at drikke, det er ikke uden grund at nogle af verdens fineste rieslingvine fremstilles i dette lille område, så ....prøv det hvis i kommer på de kanter...

Efter klostret får vi handlet lidt, og så går det hjem til campingvognen for at få lidt aftensmad, og gæt hvad vi skal drikke til maden..jo en flaske af den dejlige Riesling fra klostret, det er klasse, så slut på en dejlig dag.

 

Copyrigt.Ferievognen.Ove Lund. Det er ikke tilladt at kopiere billeder og tekst.