Sommerferie 2011.

Denne campingvogn er vist også af østtysk afstamning, den er da fin.

Ferievognen i Tjekkiet: Slovakiet: Ungarn: Østrig: Tyskland: 2011.

Fredag D.5.8

Så er det nu, sommerferie, endelig... det har vi ventet på længe, 3 uger frem med nye dejlige oplevelser, vi har glædet os så meget i år, måske på grund af den hårde vinter, også selvom vi også har haft en dejlig lang forårstur.

Vi starter i Viby, hvor jeg henter Marianne der har fri fra arbejde kl.13.30, alt er pakket og huset lukket af, plæneklipperen stillet væk, haveredskaberne er stillet ind i udhuset, og vi kører direkte ud på motorvejen ved Viby/århus, og så går det sydover.

Kielerkanalen, den slipper vi ikke for, det er nu også hyggeligt hver gang vi kører over den.

Vi glider ned ad motorvejen, og nyder bare at være på farten igen, og nyder at møde andre feriefolk i deres skønne køretøjer. Vi løber ind i en kø nede ved elbtunnelen på omkring 8 km, men det går nu hurtigt med at komme igennem alligevel, da trafikken glider lige så stille fremad.

 

Det er nu hyggeligt at møde andre der er på ferie i deres rullende hjem.

Vi Har bestemt at vi vil overnatte på en plads i soltau, ikke en bestemt plads, men hvad der nu falder Wilma ind at bestemme, og vi vælger en plads der ser ud til at ligge fint på vores rute, den hedder: www.campingpark-lueneburger-heide.de

Der er en fin Quick-stop-afdeling for autocamere, helt nyanlagt ser det ud til, så der lægger vi os da også ind, der er masser af pladser, og det koster så 12 eur, med støm, men uden bad, og det er da ok, så behøver vi ikke at spænde fra.

Den er go' nok Marianne! nu skal vi vist se om vi kan finde et sted at spise lidt god mad.

Vi vælger at spise aftensmad på pladsens restaurant, det er som sædvanlig god solid tysk mad, og en kold øl, så er ferien startet for alvor.

Lidt billeder fra pladsen, der er rigtig flot, og med meget hygge, og Tysk pussenuttet-hed.

Det er ret hyggeligt, når pladserne har gjort lidt ud af udsmykningen, det kan vi godt li'.

Marianne pynter da også her! nå; men nu må vi hellere snart gå i hvile, vi skal jo videre i morgen, til nye oplevelser. Ferie er nu ikke en dårlig opfindelse.

Lørdag. D.6.8

Vi står op kl. godt 8,00, vejret er ok 19 grader, det har regnet lidt i nat, men nu skal vi jo forhåbentlig væk fra al den regn, der har været så rigeligt af i denne sommer.

Vi kører fra pladsen kl. 9,30, og nu er vejret ved at rette sig til det lune 22 grader, og kun lidt overskyet, så vi hygger os gevaldigt, og sidder også og bliver enige om at man burde besøge Lüneburger Heide engang for at se området lidt mere grundigt igennem, her er nemlig rigtig hyggeligt hernede.

 

Så går det videre over mod Tjekkiet.

Uden mad og drikke dur' helten ikke! så vi holder lige lidt rast, og indtager lidt brændstof.

Nu glider vi ind i det gamle østtyskland, forbi et gammelt vagttårn

Dejligt sådan at rulle mod nye horisonter.

Da vi når ned omkring Braunchweig er der noget kø, men det går alligevel nogenlunde fremad, og nu er der 29 grader her kl. 12,00 så sommeren er kommet herned. vi holder rast ikke så langt fra Halle, og da vi kører videre leder Wilma os pludselig væk fra motorvejen, der er kø forude, vi siger.... godt wilma, men tager det i os igen da hun sender os lige tilbage i køen igen længere fremme, klovn Wilma, men der er en afkørsel som vi kan smutte ned ad, og væk fra motorvejen igen, og det gør vi og undgår derved køen alligevel.

Vi nyder da bare at køre på de flotte små veje.

Her er da vældig fint! se bare det flotte gamle hus.

Hvor mon vi ender henne? Nå der kommer en motorvej, mon vi skal den vej?

HA HA!! så er vi tilbage i motorvejs køen! smart, vi kører vist af igen lige her til højre.

Wilma sendte os til sidst af nogle små veje med 12% stigning, og gennem nogle små hyggelige byer ned til den plads vi har valgt til en overnatning, pladsen ligger tæt på Meissen, ved Elben, så vi er spændte.

Sikke en udsigt, den er da ret flot! billedet er taget i farten af Marianne.

Afsted det går nu skal vi ned af en bakke, bare bremserne virker.

Her er da vældig fint, grønt og hyggeligt. Nu skulle vi snart være ved pladsen.

Her er da flot! hvor mon vi ender??

Vi ankommer til camping rehbocktal, der ikke har en hjemmeside, kl.16,40 efter 456 km, pladsen ligger 3 km fra Meissen, der jo også er en flot by, med mange muligheder for oplevelser, men der når vi ikke hen på denne tur.

Her har vi sørme campingpladsen.

Det ser da glimrende ud! ihvertfald her fra hvor vi er.

Marianne inspicerer lige stedet, det ser lidt sjovt ud tror jeg.

Her ligger vi så oppe på bakken, vi har ikke koblet fra, her er temmelig vådt.

Her ligger vi da ganske udmærket, det er en sjov plads, fra før murens fald ser det ud til.

Så kan Marianne endelig slappe af! men det er altså mig der har kørt i mange timer?? HÆ HÆ.

Pladsen er nu meget hyggelig, på sin helt egen måde.

Vi har rindende vand i "baghaven" det er da ret fint, og det koster ikke ekstra.

Vi går en lille tur rundt på den sjove plads, vi har jo også godt af at får rørt de gamle ben, når vi har siddet ned en stor del af dagen. Vejret er også ganske fint, så ud i luften med os, så kan Harry og Solveig passe på vognen.

Der er en fin bro over den rivende flod! pas nu på Marianne, at du ikke falder i.

De gamle hytter er bygget i granrafter, de har sikkert stået her i masser af år, de er da ganske flotte.

Nu går hun da helt i selvsving, vi har ferie Marianne... ikke havearbejde nu.

Sikke en flot hestevogn! vi mangler bare hesten til at trække med.

Det er næsten som at være i Sverige med de mange gamle træhuse, her er meget hyggeligt.

Dette flotte gamle træhus er ikke beboet, er også fra den gamle tid, men ser velholdt ud

Vi går også en tur ned til Elben, vi skal lige se hvordan der ser ud dernede. Vand er altid noget der kan drage en', og der skulle vist være ret smukt dernede.

Der er et fint kig ind til Meissen, hvor slottet knejser flot i varmedisen, over Elben, den by skal vi altså besøge engang, vi har dog set Meissen museet med det flotte porcelæn.

Som i kan se her, så er der meget idyllerisk her nede ved den flotte flod. Dem der ovre på den anden side bor da skønt.

Manden i rødt, som stor kontrast til det grønne, og vandet.

Marianne står og smiler! det er da klart, hun har ferie.

Vi viser lige Meissen igen inden vi går op, vi skal jo ikke slå rødder hernede, selv om her er dejligt.

Efter vores lille tur ned til Elben, hvor vi nød den flotte natur og udsigten over til vinmarkerne og ind til Meissen måtte vi ind og have et bad, der var varmt og fugtigt på pladsen, og solen kan heller ikke nå ned til os på grund af de mange træer, og der havde vist været et ordntligt regnskyl inden vi kom.smiley Det er lidt sjovt at bade i de gamle baderum, der ikke er af det nyeste, men ok vi blev da rene.

Hvad er nu det, Harry og Solveig er hoppet ud af campingvognen, og sidder ved åløbet, det må de ikke, der er jo farligt, så tæt på kanten.

Nå heldigvis opdager Marianne det hurtigt, og så er det bare at komme ind i vognen igen, i må ikke være alene ved et vandløb, selvom i synes det er spændende

Så er det vist slut for idag, vi skal jo videre i morgen, hvor vi skal besøge Joseph i Litomerice, det er altid et must når vi er på disse kanter. Det er en skøn plads i Tjekkiet, og Joseph er det rareste menneske man kan tænke sig.

Copyright Ferievognen. Ove Lund. Det er ikke tilladt at kopiere billeder og tekst.