Sommerferie 2012.2

Der spænes rundt, hundene er temmelig kvikke.

Ferievognen i Tyskland/Tjekkiet sommeren 2012.2

Torsdag. D.2.8

Nå så er det idag vi skal opleve en af de ting vi er kommet hertil for, nemlig sejle på de smukke kanaler der er specielt for Spreewald, vi er igen heldige med vejret, og står op til en dejlig varm og solrig morgen. Hvor er det dejligt at man kan sidde ude i det dejlige vejr og nyde sin morgenmad, det har vi ikke været forvænt med i år.

Så er vi kommet i båden, den er fyldt helt op, med en masse glade mennesker.

Kvik sidder fint nede ved vores fødder, gad vist hvad han siger til sådan en sejltur?

Så er vi let, som det hedder på sejlersprog, Folk hygger sig gevaldigt, bare det ikke blæser op.

Så,Så, marianne, hvad laver du med det kamera, vi sidder forresten bagest i båden, sammen med kaptajnen.

Vi møder vilde dyr, det er næsten som at sejle i junglen.

Så bliver vi hjulpet igennem en sluse, man putter en mønt i en skål når man er inde i slusen.

Så er vi på den anden side af slusen, vi takke rfor hjælpen.

Vi sejler under smukke bro'er, her er vildt smukt.

Kvik ser ud til at han godt kan li' alt det nye han oplever, han er nu ret nem.

Andre har også fundet ud af at her er temmelig dejligt, og flot oven i købet.

De lokale ser da ret godt ud, og så er de glade for Deres gæster.

Så er vi ved en kanal-rasteplads, vi købte 2 hotdogs med chilipølser, lækkert.

Farvel til rastepladsen, næste hold kan komme til.

Se nu bare, man kan da kun sige at Kvik er godt tilpas, han er en rigtig sejlerhund.

Som i kan se er vandet både rent og fyldt med smukke vandplanter, og mange insekter, og her en guldsmed.

Det er da den rene idyl, vi håber mange andre også besøger dette dejlige område, og tager en sejltur, med sådan en kahne, som bådene hedder.

Ja! så er der jol lige de sure agurker, man er så vilde med hernede, dem må de nu godt beholde for min skyld.

Vi nyder turen gennem det smukke område, det er jo som at være i en jungle, vi kan nu se at vi er på vej tilbage til udgangspunktet. Vi er ret stolte, tænk at gennemføre uden at blive søsyge, det er godt gået synes vi.

Så er vi kommet i land igen, lige et billede ned over havnen vi sejlede fra.

Over broen, og hjem til ferievognen, mon Kvik er søsyg? Nej han har det helt fint.

Efter den hyggelige sejltur der gik fra kl.10,30-12,30 går vi det korte styk vej tilbage til campingpladsen, men hold da helt op, der er drønvarmt, og luften er helt stillestående, så vi finder noget skygge, og slapper lidt af, selv Kvik var rolig i varmen.

Senere bliver vi enige om at vi vil køre en tur ud til lille landsby, hvor der skulle ligge et flot slot, det hedder www.fuerstlichdrehna.de det var nu en go' ide, for der er 34 grader, og i bilen kan vi da sætte klima-anlægget til.

Det er vist en flot by vi kommer til, med sådan en flot brostensbelægning.

Som i selv kan se her, så er der temmelig varmt udenfor, det er jo som i syditalien.

Her har vi så det flotte slot, der idag drives som et fint hotel.

Her ser da ganske flot ud, nu kigger vi os lidt omkring.

Naturen omkring slotte er meget smuk, med søer, og store grønne områder.

Måske man skulle droppe campinglivet, og begynde at tage på hotel istedet? Nææ, så ser man jo ikke alle de smukke steder rundt i verden, og har ikke den store frihed det er at man kan flytte når man har lyst. Med en campingvogn, har man jo sit hjem med sig i lille format, det er meget værd, at ha' den frihed.

Her er en flot detalje nede i vejen, ved ikke hvad årstallet står for, men flot er det da.

Hov, vi skal da lige kigge ind til de gamle udbygninger

Gå nu ind i skyggen! i bliver jo stegt. Bagved kan man se toppen af det gamle vandtårn, fra 1883.

Det var godt at i kunne finde ind i skyggen, her er meget varmt.

Der ligger også et flot pensionat på torvet, det hører sikkert til slottet.

De ser ud til at ha' det temmelig varmt, Kvik har da fået vand, men vi må hellere komme ind i bilen igen.

Farvel til det flotte slot, der nu er hotel, vi kører ud i samfundet, og nyder køligheden i bilen.

Puuha, det var jeg heldig, Marianne stillede et hårdt krav om at hun ville se storke mens vi er på ferie, og indtil netop i dette øjeblik er det ikke lykkes mig at opfylde hendes ønske, bortset fra en gang på sejlturen. Men pludselig da vi skal til højre på en ny vej, hvad er der så lige foran bilen? Selvfølgelig en pæl med storkeunger i, nu må hun da være tilfreds med mig.

Efter den hyggelige tur kører vi til pladsen, ca 40 km, så det tager ikke så lang tid, så kan vi hygge os med lidt go' mad og en bog til vi skal til køjs, der er jo en ny spændende dag i morgen.

D.3.8.2012

Så er der taget hul på en ny dejlig dag i ferien, som sædvanlig nyder vi vores morgenmad i det dejlige vejr, efter at ha' sagt, gute morgen! oppe ved bagervognen. Det er nu hyggeligt sådan at være i et andet land, og hilse på andre folkeslag.

Vi har ikke de store planer idag, vil en lille tur op i Lübben, den lille by vi bor i, sådan for lige at få lidt indtryk af hvad der sker i den lille by.

Opvasken slipper jeg ikke for, men så får jeg lov til at lege med vores navigator, Wilma bagefter.

Så er vi på gåtur op i Lübben, spændende at se hvordan den ser ud.

Som i de fleste Tyske by'er, er der smukke blomsterdekorationer.

På vejen møder vi en glad fløjtespiller, hyggeligt.

Torvedag, og selvfølgelig en kirke, den må vi lige kigge lidt på.

Vi tager lige et billede ind af kirkedøren, og så et af fyren, der står udenfor, og så går vi tilbage til campingpladsen, vi synes ikke at byen er vildt spændende, men måske er man blevet forvænt af de mange smukke by'er, man har set i Tyskland efterhånden.

Kvik har fået sig en rigtig sød veninde på campingpladsen, en lille hvid japansk spids på 1 år, De to hygger sig godt sammen, og ejeren er Kvik helt vild med, (måske en kommende svigerfar.

Der spænes rundt, hundene er temmelig kvikke.

Hun er da sød, og flot, kan godt forstå at Kvik blev lidt varm i betrækket.

Kunne ikke stå for den lille fyr i en autocamper, han var klar til at gå til køjs, og klarer da bare selv indstigningen i vognen.

Ellers går dagen med hygge og afslapning på pladsen, vi skal videre i morgen, vil besøge Joseph i Litomerice, Tjekkiet, der er også ret hyggeligt.

Så er solsejlet pillet ned, og vi er klar til at fortsætte turen i morgen, snart skal vi til køjs, vi ses måske igen, det vil da være hyggeligt! sov godt.

Lørdag.D.4.8

Så er det videre på turen, vi kører fra Lübben kl.09.50, vejret er dejligt med 22 grader og sol, Kvik har fået sagt farvel til den lille veninde, og vi er friske efter en god nattesøvn.

Vi har forresten udelukkende brugt strøm fra vores solcelle, og har ikke købt strøm fra pladsen, og det har fungeret helt perfekt, så det har virkelig vist sig at solcellen virker efter hensigten.

Dejligt at være på farten igen, vi har valgt at vi vil køre over Zinwald, så vi kommer ind i Tjekkiet ved Hrensko, det er en rigtig flot tur, men tager lidt længere tid, det gør så ikke så meget, vi har jo ferie, og der er blot 200 km til Litomerice, fra Lübben.

Så er vi på rette vej, dejligt at gense steder man har været ved før.

Vi nærmer os Tjekkiet, det glider stille afsted.

Vi holder lige en lille pause ved en stubmark, Kvik skal luftes,(også os)

Her er vi nået til den gamle grænse ved Hrensko, der er lidt forsømt her.

Vi skal lige ha' vekslet til lidt Tjekkisk mønt, det er i udkanten af Hrensko.

Vi er i Hrensko kl.12.50, og fortsætter til, Decin, men 4 km efter vi har passeret decin, må vi vende om, da der er vejarbejde, og selvfølgelig lige før et sving, så der var kun et at gøre, bakke rullevognen op af en smal stejl bakke, og så tilbage til Decin, over en bro, og af en anden vej til Litomerice.

Decin, ser forøvrigt ud til at være en by man godt kan bruge et par timer, men det må vi gøre en anden gang, nu er der 28 grader, skønt, vi ankommer til Litomerice kl. 15,00, og venter på at Joseph får sovet færdig, inden vi får en plads at ligge på.

Så er vi kommet på plads, læg mærke til skraldespanden ved siden af træet.

Der er mange hollændere på pladsen, og det kan høres, De har det med at råbe til hinanden tværs hen over pladsen. Skraldespanden der står lige op af os er en af de gode gamle med metallåg, den giver et ordentligt skrald, når den lukkes i, det gør Kvik forskrækket, så han selvfølgelig begynder at gø.

Overfor ligger en ung hollandsk familie med et par børn, og en sød hund, (der ikke siger noget). De unge mennesker og deres børn sætter en sport i at lægge en lille ting i skraldespanden af gangen 15, gange i timen, f.eks en ølkapsel, og så smække låget i med et brag, så Kvik begynder at gø, normalt er han rimelig stille, men her er der for trangt, folk er næsten inde under solsejlet, når de skal forbi, det bryder han sig ikke om.

Der er ganske dejligt hernede, og det er hyggeligt at møde Joseph igen, han ligner sig selv, og er som altid venlig og rar. Vi er selvfølgelig oppe på den hyggelige lille restaurant, og spise aftensmad, det er rigtig god mad De laver der, Joseph's søn er kok, og står for maden. Vi ses i morgen.

Copyright. Ferievognen. Ove Lund. Det er ikke tilladt at kopiere billeder og tekst.