Sommerferie 2012.3

Ferievognen i Tyskland/Tjekkiet sommeren 2012.3

Søndag.D.5.8

Idag går vi efter morgenmaden en tur op i byen, Litomerice er en ganske hyggelig by, og vi går lidt rundt i de gader man normalt ikke sådan besøger, og her finder vi et spændende galleri, med marionetdukker, det er rigtig flot, så her kommer lidt billeder fra stedet.

Marianne og Kvik går i skyggen på vej op i byen, læg mærke til den flotte facade på huset.

Her er mange smukke bygninger, og en ganske flot skorsten, med pynt på.

Et kig ned hvor vi kom fra, man skal altid huske at kigge bagud.

Prøver i at gemme jer? Eller er i tørstige?

Hov! sikke et flot hus, det må vi kigge nærmere på. Det er sørme et galleri for marionet-dukker, her ser ret flot ud, vi må hellere kigge nærmere på stedet.

Vi møder en flink dame, der fortæller at vi gerne må komme ind, det koster en lille smule, og Kvik må da gerne komme med ind, så det skal vi da lige se lidt på. Vi får betalt og taget et billede af det flotte skilt der står udenfor, og så er det med at komme ind, og se på herlighederne. Vi skal starte med at gå op af en rigtig flot vindeltrappe, med flotte dukker hængt op på væggene.

Det er altid spændende når man kan finde steder der ikke er så kendte i turist-kredse, så kan man mange gange blive ganske positivt overraskede over hvad man kan opleve, og her ser det da ud til at vi vil se nogle ting man sådan ikke lige finder alle steder, så vi må hellere gå op af den trappe, kom så Kvik.

Nååå! hænger du her og keder dig? Det er da synd, du skulle jo ud og optræde for børnene.

Er det ikke flot? Det er eventyr i dukkeformat.

Kongen og dronningen sidder og skuer ud til undersåtterne.

Der er rigtig mange forskellige dukker. De er som små kunstværker, flot lavet. Det må være en fornøjelse for små børn at besøge dette sted. Vi nyder ihvertfald at gå rundt og se på dem, men vi er nok også lidt barnlige endnu.

WOW! det var dog et par usædvanligt store nogle, synes jeg har set dem før?Mon de har været svære at lave?

Der er en fin udsigt ud over byen her oppe fra dukkeudstillingen.

Her har vi da vist De tre små grise, hvor er de da søde.

Dem her af husker jeg ikke lige hvem er, måske i ved det? Så vil jeg da gerne ha' det at vide, de ligner et par spasmagere.

Kom bare Kvik, de er ikke farlige, det er jo bare dukker.

Her er en web addresse, så kan man gå ind og kigge lidt på dukke-galleriet, der også bliver besøgt af skolerne i området, det kan godt anbefales at besøge det hvis man er i byen.

Bag ved galleriet ligger en lille hyggelig park, hvor man kan slappe lidt af, med et par smukke damme, og også en bro, hvor Marianne og Kvik kan stå og trone på.

På turen gennem Litomerice kommer vi også forbi denne kirke, der måske er tilhørende et kloster? Den er ihvertfald ret flot, hvorimod den tilhørende beboelsesbygning godt kunne trænge til en kærlig hånd.

Kirken er da vældig fin indvendig.

Ned forbi kirken af en smal vej, spændende.

Her er da ret hyggeligt, gad vist hvad vi møder.

Hmm, her er vist brug for mere end end kærlig hånd. Vi fortsætter op på bymuren, her er flot.

Flot udsigt hen over den gamle velholdte bymur.

Så er vi på vej hen til torvet igen, her er nu dejligt.

Den store bygning ligger på hjørnet af torvet, og der er en skøn isbar, der skal vi selvfølgelig ha' os en stor dejlig is, det er nødvendigt, der er 28 grader, og solen banker ned i hovedet på os.

Efter den dejlige is går vi tilbage til campingpladsen, nu skal vi vist slappe lidt af i det skønne vejr.

Tilbage ved rullevognen vil Marianne vaske lidt tøj, og der skal også læses lidt i en god bog, men da det trækker op til en "måske" kraftig regnbyge, og vi opdager at et andet hold danskere der er taget på en lang cykletur, har glemt at lukke loftlugen så må vi da lige se om vi kan gøre noget.

Vi får lagt en af siderne til vores solsejl op over lugen, ved hjælp af en kost, og en høj Dansk-auto-campist, så er der vist ro på igen, det vil da være surt at komme hjem til en vogn fuld af vand.

De rare danskere bliver også glade da de kommer hjem fra den lange og hårde cykel-tur, og vi bliver budt på en dejlig kold øl oppe hos Joseph, og på den måde lærte vi nogle rigtig søde og rare campister at kende, det er skis'me da skønt, så en lille hilsen her til Connie og Carsten fra Sjælland.

Vi griller en lækker bøf til aftens-mad, og snakker lidt med børnene over skype, og så skal der selvfølgelig spilles lidt bold med Kvik ude i parken, der støder op til campingpladsen, og snart er det sengetid igen, hold da op hvor tiden går hurtigt.

Afsted ud over stepperne, her er ganske smukt.

Mandag.D.6.8

Vi står op til overskyet vejr, men det er varmt, så selvfølgelig nyder vi morgen-maden under solsejlet. Der skal lige støvsuges, og gøres lidt rent(Marianne's job), og så vil vi køre en tur til Teblice', bare sådan for at se lidt på en ny by.

Kommer også forbi en gammel borg-ruin, Hazmburg, den ligger højt oppe på en bakketop.

Så er vi nået til Teblice, her er en frygtelig larm.

Lige et kig over til et flot hotel, der ligger ud til parken.

Marianne og Kvik skal lige slappe lidt af, i varmen, (der kommer dog også byger)

Der er selvfølgelig et par flotte bygninger.

Her er ret hyggeligt i den park, med springvand og smukke blomster.

Her et hotel mere, med en dyr restaurant, men hyggeligt ser det ud.

Vi er ikke så længe i Decin, Kvik går som et "skod" i sin line, han er bange for alt han møder på sin vej, måske fordi der er meget larm i den by, så vi kører tilbage til campingpladsen, her hygger vi os med Connie og Carsten over et glas dejlig tjekkisk øl.

Vi spiser afskedsmiddag hos Joseph, og får afregnet for 3 overnatninger 1195 kc, det er da billigt, vi skal også lige ha' et billede af Joseph, så vi ikke glemmer hvordan han ser ud til næste gang vi kommer på disse kanter.

Nå!! Marianne ville også gerne være med på billedet af Joseph, så det får hun lov til, ham Joseph er simpelthen noget af det rareste man kan tænke sig, så besøg ham endelig hvis i er på disse kanter. Vi går til køjs kl. 10,30, vi skal videre i morgen, op i nærheden af Magdeburg, sov godt allesammen, vi ses i morgen.

Tirsdag.D.7.8

Idag skal vi videre til Magdeburg, så vi er oppe i god tid, og får spist morgenmad, vasket op, og taget solsejl ned. Vi kører fra autokemp Slavoj kl. 10,00, efter et farvel til Joseph, der er 22 grader sol/skyer, og noget blæsevejr.

Der er andre end os der er på vej videre, pas nu på i ikke bliver kørt ned af de mange vilde bilister, der er her i Tjekkiet.

På vej ud af Litomerice, efter at vi har købt en vignette på den lokale tank.

Ikke meget trafik på motorvejen, dejligt.

Så går det nordpå igen, skønt at være på hjul igen.

Det ser lidt sort ud forude, mon vi får regn?

Der er et kraftigt regnvejr omkring bjergene i Usti.n.L, vi kom helt ned på kun 16 grader, vi kører over grænsen til Tyskland kl.11,15, oog efterhånden som det går op gennem Tyskland mod Dresden klarer det op igen, og der bliver igen 22-24 grader.

Vi ankommer til camping jersleber see, sidst på dagen, og får sat solsejl op, og kommer på plads med hvad der nu er brug for.

Her ligger vi så omtrent oppe ved receptionen, ganske udmærket.

Lige lidt billeder fra pladsen, der nærmest ligne fort Knox, men ellers er ganske udmærket, vi går en lille tur rundt.

Der er mange måder at være campist på.

Her er lidt nostalgi, blandet med nyt.

Her har vi så indkørslen til fort Knox, alt er låst af, med låger, og høje hegn.

Efter vi er kommet på plads skal vi lige ha' den sædvanlige opsætnings-øl, men det er blevet koldt, og blæsende, så vi skal ha' både strømper og trøje på uuha. pladsen er som et bedre bevogtet fort, alt er låst af, så man skal huske sin nøgle uanset hvad man skal på pladsen.

Vi slapper af indendøre i aftentimerne, der er hundekoldt, man skulle tro at det pludselig er blevet efterår, godt vi har en varm vogn med masser af hygge, i morgen skal vi til Magdeburg, sådan lige for at lugte stemningen derinde, så vi ses måske i derinde.

Onsdag.D.8.8

I dag må jeg køre efter rundstykker i en lille by nogle få km fra campingpladsen, vi er noget ude på landet, men så er der jo også fred og ro, så det er ikke så galt endda.

Otto von Guericke: De særlige opgavers mand.

Hovedstaden i Sachsen-Anhalt, er en gave – og ikke kun til sine gæster. Otto den Store, fra år 962 Det Hellige Romerske Riges kejser, var så forgabt i sin yndlingsresidens, at han gav sin hustru, Editha, den i morgengave. Den dag i dag tilbeder indbyggerne i Magdeburg „deres" Otto, men der har også været en anden Otto, som i en lang periode havde indflydelse på byens tilskikkelser: Otto von Guericke, den store politiker og videnskabsmand, gennemlevede her de svære tider under og efter trediveårskrigen – i ikke mindre end 50 år tjente han sin hjemby som byplanlægger, skytsherre og borgmester. Otto-von-Guericke-museet mindes dette multitalent med rundvisninger, arrangementer og en permanent udstilling. Historiske og nye eksperimenter, heriblandt mange ting man kan prøve, giver et godt indblik i hans videnskabelige arbejde. Universitetet i Magdeburg er også opkaldt efter ham.

Centrum: Mellem rytterstatuen Magdeburger Reiter og karrypølse.

På Alter Markt, ikke langt fra den berømte domkirke, står den berømte „Magdeburger Reiter" – en bronzekopi af den første fritstående rytterstatue nord for Alperne. Den blev skabt omkring 1240 og fremstiller – det mener indbyggerne i Magdeburg i hvert fald – den elskede kejser Otto I. Originalen af den holdt flyttedag i 1967: I dag kan den beundres på det kulturhistoriske museum.

Selvfølgelig skal Marianne og Kvik med på et billede af frugt og grønt.

Men centrum er også et stort anlagt indkøbskvarter: Med 2,5 m² indkøbsareal pr. indbygger indtager Magdeburg en topplacering, hvad angår indkøbsoplevelser, i hele Tyskland. Rundt om Hasselbachplatz, nær City, ligger Magdeburgs værtshuskvarter med et utal af værtshuse, barer, restauranter og en af Tysklands kendteste snackbarer, „Curry 54". To gange om året afholdes den store gadefest „Hassel Night Line" med open-air scener og musik i alle stræderne.

Et blik over mod city hall, og alte marktplatz, her er rigtig flot.

Her kommer lige en flot gammel sporvogn, de er altid et hit' her i det dejlige Tyskland.

Vi nyder meget at gå rundt her i den dejlige by Magdeburg, her er ganske hyggeligt, og meget at kigge på.

Hvem der dog kunne slappe sådan af i solen.

Nåå, solen er vist ret skarp for denne smukke pige.

Vi går videre, og nyder det dejlige vejr, selv Kvik går forholdsvis pænt, men han har nu noget at lære endnu, nu er han jo blevet lidt pubertets-agtig.

Der møder vi sørme' et flot hus, så nu må i bære over med mig, der kommer måske lidt for mange billeder af det.

Wow! det er er da vildt flot, og meget særpræget, noget helt andet end man er vant til at møde.

Sikke en spændende indgang, man får da lyst til at gå ind. Vi hopper lige over på en ny side, ellers bliver det alt for voldsomt. Håber i gerne følger med, der er faktisk ret hyggeligt i denne dejlige by.

Copyright. Ferievognen. Ove Lund. Det er ikke tilladt at kopiere billeder og tekst.