Sommerferie 2013.7

På torvet står et symbol for den produktion af alabaster kunst der foregår her i byen, det er et ret flot symbol.

Ferievognen i Italien sommeren 2013.7

Vi fortsætter den dejlige tur rundt i den fantastiske by Siena. Vi må sige at det er en by vi ikke glemmer, og ganske sikkert vil komme tilbage til på en anden dejlig rejse med vores rullende hjem.

Vi møder også ham den flotte fyr her, klædt i guldtøj, det må nu være ret varmt at stå her i længere tid, men måske det gir' godt.

Vi er nået til Piazza del Campo igen, er det ikke et smukt syn? Nu skal vi finde et sted hvor vi kan spise lidt frokost, og få lidt køligt at drikke, det trænger vi til efter de mange flotte indtryk der er kommet ind i de små hoveder.

Udsigt til min skønne frue, jeg er en lykkelig mand lige nu.

Mig.

Kan man tænke sig et bedre sted at nyde lidt god italiensk mad, og en dejlig kold øl, nej! det tror jeg da ikke, her tales alverdens sprog inde på restauranten, og jeg er ikke engang ved at være træt af de mange mennesker endnu, imponerende. Vi har en fantastisk udsigt ud på den smukke plads, Piazza Del Campo, med de mange turister.

På vejen gennem byen, går vi lidt væk fra hovedstrøgene, og støder ind i denne smukke bygning, den skal vi da lige se lidt på. det er vist et gammelt universitet, der også har noget med frans af Assisi at gøre.

Vi går en lille runde inde i gården, det er vist et ret gammelt universitet.

Mon sådan nogle studerende står og snakker om verdens situationen, eller snakker de om den fest de var til i går aftes, med masser af lækre studenter-piger/studenter-mænd? det er ikke til at vide.

Ha!!.... det så Marianne ikke, denne smukke lidt blege pige står og kigger efter mig i sit vindue, burde egentlig kigge ind, nu jeg er her.

 

Gamle universitet

Sienas stolte gamle, hævdvundne universitet er stadig blandt de vigtige i Italien, og der kommer ikke sjældent banebrydende ny forskning fra den relativt lille italienske middelalderby.

Siena er på trods af de mange seværdigheder – at det faktum at byen i sig selv er en fantastisk seværdighed – ikke overrendt eller turistet. Det skyldes nok, at byen dagligliv ikke er centreret om turisme. De lokale har deres eget liv og deres egne traditioner, som de holder i hævd for deres egen skyld. Det giver et mere autentisk præg end byer, der laver shows for turisternes skyld.

Der mangler heller ikke noget, hvad restauranter og barer angår. De lokale er et livligt folk, der nyder at gå ud at spise og more sig. Og det kommer naturligvis besøgende tilgode.

 

Siena i efteråret

Da Siena er sin egen by med sin egen rytme, og ikke en by designet for turisters skyld, har byen heller ikke nogen udpræget høj- eller lavsæson. Her sker noget – også om efteråret. Oktober er en fin måned et besøge Siena i med dagtemperaturer på over 20 grader. November er lidt køligere, men første del af november er der stadig lunt nok til at man kan gå rundt og nyde Siena.

Så er det vist tid til at køre hjem til Kvik, og rullevognen, vi er fyldt op med fantastiske indtryk her fra Siena, den smukke gamle by, og trænger til at slappe lidt af. Vi slutter byen af med et billede inde fra gården i det gamle universitet, her er stemning fra gamle dage.

Efter hjemkomst er det tid til en dejlig tur rundt i området med Kvik, og så skal vi nyde aftenen med lidt lækker nem mad, med vildsvinepølse, og dejlige tomater, og andre lækre lokale grøntsager. Alt dette skylles ned med en dejlig kold øl for mit vedkommende, og et glas dejlig Italiensk rødvin, for Mariannes vedkommende, så kan man ikke forlange ret meget mere af livet.

Ved godt at der er en dåse med fisk på bordet, men det hører med til sådan en menu', tak for idag, den har været ret dejlig.

.d.10.9

Hvad skal vi nu lave idag? Nå det finder vi nok ud af, vi hygger med morgenmad, og får en hyggelig snak med et par flinke danskere der ligger lidt nede af vejen på pladsen(Vibeke og Peter), det gør nok ikke noget at vi skriver Deres navne her.

Vi havde faktisk snakket lidt om at vi ville køre et smut til en by der hedder Volterra, så det er da det vi gør. Vi kører fra pladsen kl.11,30, 22 grader og dejlig solskin, skønt med ferie i Italien.

Sikke dejlige druer, mon de ikke snart er klar til at blive lavet om til lækker vin.

Her kommer vi forbi en flot vingård, det er sikkert deres vinstokke vi lige har passeret, det er da ren idyl.

Vi skal rundt i en "svamperundkørsel" sjovt!

Vi ser smukke landskaber på turen til Volterra.

Nå! så bliver jeg lige fanget i Mariannes kamera, her på bjergtoppen, bare jeg nu hænger ved.

Den udsigt er da ikke at sådan kimse af.

Her ligger den lille hyggelige restaurant, sikke en udsigt de har.

Sjovt...mens vi stod og fotograferede her oppe på toppen, så kom der et hold campister rullende fra den retning vi skulle, og det var danske campister. De holdt ind lidt længere henne på vejen, og kom gående tilbage hvor vi stod, og tænk...vi hilste ikke engang på dem, selvom de så kanon flinke ud, det var da ret dumt, men vi er lidt generte, tror at de gik ned på restauranten.

Volterra forude, nu skal vi se at finde et sted at holde, her ser ret spændende ud.

Det ligner en fæstning, mon der er vagter der holder øje med os?

Op af den lange trappe, Marianne talte faktisk trinene, men glemte at skrive antallet op.

Se lige borg og mur, det ligner lidt stævnen på et stenskib, men lige indenfor er der et fængsel.

Så skal vi ind af den smukke gamle byport, Marianne og Kvik er klar.

Så er vi inde i Volterra, jeg oplever en politibil der læsser et par fanger af oppe ved fængslet, i håndjern, det fanger jeg lige da de går ind i fængslet.

Se lige denne gamle rustikke bygning, det er vist en gammel kirke.

Italiensk middelalderstemning.

Volterra er en af Toscanas vigtigste byer på grund af sin rige historie og dens næsten 3000 år gamle civilisation. Tidligere var Volterra en af de 12 bystater, der grundlagde den Etruskiske nation. Fra Volterra er der en enestående udsigt over egnens højdedrag.

Byen er i dag hovedsageligt præget af middelalderen, og de vigtigste bygninger herfra ses på Piazza dei Priori. Men der er stadig velbevarede minder helt tilbage fra den etruskiske periode. F.eks. er byens port Porta del Arco en af de bedst bevarede etruskiske byporte i Italien. Den er dateret til 4. årh. f. kr.

 

Nu går vi lige ind og oplever lidt spændende middelalder igen, det har vi jo gjort en del her i ferien, håber i følger med.

Her ligger en moderne butik, med den lokale alabaster-kunst, det er faktisk ganske flot meget af det.

Nu er vi nået til et lille torv, her kan vi få lidt at spise.

En beskeden indgang til en gammel kirke, som er rigtig pæn indeni.

Her er da ganske smukt! synes i ikke?

Det er hyggelige gader vi går ned gennem, og ikke alt for mange turister.

Her kan man købe sig en kold øl! mon det er høne-øl med den flotte reklame?

Gamle smukke gader, med slidte sten! her er urimelig smukt. Dejligt at der ikke kører biler, det giver en masse ro, og mulighed for at nyde byen.

Nu er vi på vej ind på Piazza dei Priori, der er byens centrum, pladsen er omkranset af bygninger fra 1200 tallet.

her ligger også Palazzo dei priori, der er toscanas ældste rådhus, (1208-1254), se de smukke gamle byvåben.

Kan i mærke middelalderstemningen? her er forrygende flot, de gamle bygninger oser af historie, det er en temmelig smuk plads vi står på. Rådhusets stil har påvirket bygningen af b.la palazzo Vecchio i Firence. De mange våbenskjolde på murene er sat af diverse Firenze-guvernører. Rådhuset bruges stadig, og der er adgang til flere af de historiske sale.

Bagsiden af domkirken, der står med ryggen til rådhuset.

Hva' så! synes i ikke at der er stemning for alle pengene på denne smukke gamle plads?

Er nu gået ind i domkirken, den er forrygende flot, med lyserøde granitsøjler, og masser af smukke detaljer.

Nydeligt! kan man ikke godt sige det?

Lige et par billeder af de smukke detaljer vi ser inde i den smukke domkirke.

Det var lige lidt billeder inde fra domkirken, så kan i danne jer et lille billede af hvor flot der er herinde, og så får i lige en lille historie om den smukke kirke.

 

Duomo’en i pisansk inspireret romansk stil med den karakteristiske brug af sort og hvid marmor i striber (opført i 1100-tallet, ombygget i 1200-tallet; kampanilen er derimod fra 1493). Indvendigt er den kraftigt ombygget i 1500-tallet, men huser mange interessante kunstværker af ældre dato. Læg mærke til den falske granitsøjler: det er mursten dækket af et puds fuldt af granitstøv. Bagved domkirken ligger Battistero, dåbskapellet, ligeledes i pisansk romansk stil, dog her fra 1200-tallet. Kapellet er som Firenzes ditto ottekantet. Indvendigt er det forbilledligt simpelt og rent med kun et par få skulpturer fra 1500-tallet; døbefonten er fra midten af 1700-tallet.

Efter mit besøg i kirken, prøver jeg at komme ind på rådhuset, det må jeg ikke, men tager lige et billede af forhallen.

Et billede af en vist meget gammel brønd får jeg også, inden jeg må ud igen.

Vi går videre om til Piazza San Giovanni, hvor forsiden af kirken befinder sig. Her ligger også dåbskapellet, der er et smukt 8 kantet bygningsværk, med en flot døbefont fra 1502 ,af Andrea Sansovino.

Her har vi så forsiden af den smukke gamle kirke.

Her er et par billeder inde fra det meget smukke dåbskapel, det skulle i kigge ind i, hvis i kommer her til byen.

Marianne fanger mig på vej ud af dåbskapellet.

Inden vi går videre, får i lige et kig ud over det smukke bølgende område, der er præget af nøgne bakker. Volterra ligger på en 545 m høj bakketop, så udsigten er meget flot.

Kvik er da heldig! han står i læ, mens Marianne bliver blæst igennem.

Fra pladsen heroppe vil vi gå ned af en del trapper, og gennem smukke gamle stæder, og gader ned til den gamle Etruskerport, også kaldet "porta all'Arco", der er genopbygget af Romerne med brug af tre store etruskiske gudehoveder,(meget slidte-fra ca.600 f kr.).

Marianne og Kvik er på tur i middelalderen! bilerne skal bare væk.

Smukke historiske gader, uden en masse mylder af mennesker.

Her er vi nået til den gamle smukke port, læg mærke til de tre gudehoveder der hænger oppe på buerne, de kunne sikkert fortælle en masse ting fra fortiden.

Vi tager lige et selvportræt, med selvudløseren, og er heldige at vi er alene på billedet, nu kan i se at vi har været her.

Vi må videre, vi skal op gennem byen igen, for at komme til bilen.

Det er en stor nydelse at gå rundt i denne gamle by, der selvfølgelig også er handicap-venlig, læg mærke til rampen.

Videre det går, og vi støder på smuk kunst lavet af Alabast, det er virkelig smukke ting der laves her i Volterra,

 

Alabast er en finkornet, sedimentær bjergart som kan inddeles i to slags: kalciumkarbonat eller kalciumsulfat (dvs. gips). I naturen ses det i form af drypsten (stalaktitter og stalagmitter), og i det gamle Ægypten og Mesopotamien anvendtes det tit til at fremstille beholdere til opbevaring af balsam og cremer. Farven er oftest gul-brun, hvis det har været i forbindelse med jernholdig jord, men det også findes i creme-hvide, lysegul og endda grønne nuancer. Den mest eftertragtede farve er hvid, og hvid alabast finder man i Italien i områderne nær Pisa og Livorno.

I Volterra foretager man udgravningerne under åben himmel, mens man i Castellina Marittima (Pisa) graver alabast ud af underjordiske grotter. Alabast fra Volterra er kalciumsulfat (gips), og er et blødt og tilgængeligt materiale at bearbejde. Når man dertil tilføjer håndværkerne i Volterras kyndige evner, fremkommer meget smukke og kunstfærdige værker. Skulpturer, pyntegenstande og smykker er blandt de produkter man oftest finder i alabast.

Så for syv saftige....nu er Marianne sluppet ind i en taskeforretning, det så jeg ikke.

Der kommer hun ud! mon der ikke skulle gemme sig en "TASKE" i den pose, det tror jeg.

Så er vi på vej ned til bilen, her et par farvelbilleder af den smukke gamle by.

Så er der et kig til gamle romerske efterladenskaber, som vi lige passerer i bilen.

Vi holder lige på en lille høj, og tager lidt billeder af det smukke landskab.

På vej hjem ser vi dette sjove naturfænomen, kan i se den front der kommer kørende fra højre i billedet, det ser da ret flot ud. Nu er det slut for idag, vi skal hjem og slappe af, og fordøje alle de gode indtryk vi har fået i den smukke gamle by Violterra. da vi kom hjem til campingpladsen, opdagede jeg at den danske vogn, med De pæne mennesker i, vi så oppe på bjerget, den lå næsten lige overfor os, det var da sjovt.

 

Efter aftensmaden hyggede vi lidt hos De flinke danskere Vibeke og Peter, og nyder et glas vin, og en kop the sammen, og så er det ellers til køjs, vi skal jo være klar til imorgen.

Copyright. Ferievognen. Ove Lund. Det er ikke tilladt at kopiere billeder og tekst.