Storketræf 2009.

 

Ferievognen til storketræf i Tyskland 2009.

 

Torsdag d.18/6

Vi kører til www.camping-kollund.dk , det er planen at vi vil tage en overnatning der, da vi aldrig har prøvet den plads, men er blevet anbefalet den af andre campister.

Da vi ankommer til pladsen får vi en glædelig overraskelse, det viser sig nemlig at der er kommet ny campingvært, og det er Thomas Jessen, der tidligere var campingchef på camping mitte i Medelby i Tyskland, samtidig opdager vi at Kollund camping er blevet til en DCU plads, og det er sikkert også ok.

 

 

 

 

 

Så er man klar efter en god nattesøvn på Kollund.

Farvel til en glimrende plads tæt ved grænsen.

Fredag kører vi videre ind i Tyskland, og sydpå nedad motorvejen indtil vi drejer af mod Erfde, den by hvor træfpladsen skulle ligge, det er en køn tur da vi kom af motorvejen, og pludselig er vi ved pladsen, og det lykkes sørme også at køre ind ad den forkerte indkørsel, men pyt vi vender da bare og kører tilbage til vejen, hvor der står en og venter på os, og han får os hurtigt dirigeret ned det rigtige sted.

Camping Erfde-Bargen er en lille hyggelig plads, med en masse muldvarpeskud, og en masse vind, og en køn beliggenhed, samt en flink campingboss, så det tegner jo til at blive en god tur.

Vi får hilst på de andre træfdeltagere, det er da nogle flinke og hyggelige mennesker, som alle kender hinanden i forvejen, men vi bliver omgående indlemmet i fællesskabet, og får en fortræffelig modtagelse, så alt er tip top og det tegner til at blive en god tur.

 

Vi er ikke sammen om aftenen da det er meget koldt og blæsende, og vi derfor opholder os mest i vores vogne, men dagen efter hygger vi, og kører en tur til Bergenhusen, hvor der er mange beboede storkereder, og det må man sige der er, det er en kanonhyggelig tur med masser af storke, og samtidig en lille hyggelig by, og vi kan kun igen sige at det er nogle hyggelige deltagere vi er sammen med. Storke er der masser af.

 

 

Storkene har det vist temmelig godt i denne by, der bliver bygget fine reder til dem på store betonpæle, så kan de sidde og skue ud over byen, samtidig med at de holder øje med om der er frøer i farvandet.

Storkeholdet holder rådslagning, og derefter går man målrettet mod storkestederne.

Det er da den rene idyl, storkene trives i denne hyggelige by, med stråtage, og søjler de kan bo på.

Så for sølen, nu varer det ikke længe inden Marianne letter.

Mon hun kan følge med den stork deroppe, den er godt belæsset.

Storkeholdet samlet i den hyggelige by. man insisterede på at der skulle tages to billeder, så alle er med, men de er jo også nogle pæne mennesker, så det gør ikke spor.

Lige tre billeder fra den hyggelige by, med storkene, i kan klikke på billederne for større størrelser.

Vi var en af dagene inde i en større by, hvor der var et hyggeligt marked, der er kun disse tre billeder derfra, så de kommer med her i den nyredigerede udgave.

Efter turen til storkebyen samledes vi alle i vores "fortelt" (Isabella sunblue solsejl, det gav god læ) til fællesspisning, og hyggesnak, og der bliver fortalt mange gode historier, og også nogle gode snakker om campingture tilbage i tiden, vi har det rigtig hyggeligt.

 

Vi har det bare så hyggeligt, det er skønt at være sammen med så dedikerede campister, der som os selv elsker rejselivet med vores rullende hjem, men intet varer ved så vi må slutte aftenen her med disse billeder af hygge og glade mennesker.

Søndag må vi så gøre klar til hjemkørsel, da vi jo skal møde på job mandag, de andre går en tur, de har jo tid nok som efterlønnere.Der er vist noget med en eller anden flæskesteg der venter på en plads et eller andet sted i danmark, kan ikke lige huske hvor, men det lyder temmelig lækkert, nå men det må vi jo have til gode til en anden god gang.

Vi får sagt farvel for denne gang, og kan kun sige at de mennesker vil vi gerne på træf med igen, for De er da noget af det mest flinke vi længe har mødt.

 

Copyright.Ferievognen.dk.Ove Lund Det er ikke tilladt at kopiere billeder og tekst.