Tjekkiet 2010. Sommerferie.

Disse campister har da en fantastisk beliggenhed, mere kan man vist ikke forlange.

Ferievognen i Tjekkiet, sommeren 2010.

D.26.6

Vi kører hjemmefra kl. 9.30, vejret er overskyet, og bare 15 grader, men vi har jo ferie, og nyder fra 1 minut at være afsted igen.

Som sædvanlig tanker vi i Padborg, egentlig en underlig tradition, men det er vist nok fordi vi så kan køre langt ned i Tyskland inden vi skal tanke igen vi kører over grænsen kl.11.50, og så går det jo bare nedover, skønt.

Godt 50 km før Hamburg fortæller vores nye navigator Wilma 2, at der er stau, og beregner en ny rute så vi kommer ind på hovedvejen, det er da smart så slipper vi for at holde og spilde den kostbare ferietid i en bilkø.

 

Der arbejdes hårdt de sidste minutter inden afgang hjemmefra.

Vi kører en del kilometer på hovedvejen, og kl 16.00 beslutter vi at køre ind til en plads der hedder "Blaue lagune Güster", den plads ligger rigtig natur-skønt, men der er kun 1 plads hvor vi kan være, og det er på et græsareal hvor man opbevarer overskydende ting og sager, nå men vi bliver nu alligevel, og ligger sammen med en enkelt autocamper, resten af pladsen er tilsyneladende ene af fastliggere, men den ligger i en flot natur, med en masse søer, hvor der bliver badet flittigt.

Vi holder og venter inden vi skal ind på pladsen.

Så er vi kommet på plads inde på oplagspladsen.

Sikke et fint hus, det bruges vist til udlejning! der er både både brændeovn og i to etager.

Campingpladsen ligger meget smukt, ved et sø område, her kan livet da nydes.

Der er godt fyldt op i restauranten på pladsen.

Mon der er nogle store fisk derude i dybet? Smukt er her i hvert fald.

Indkørslen til campingpladsen er lidt trang, men her er nu meget hyggeligt.

D.27.6

Vi står op kl.8.00, efter en nat med en masse larm fra unge mennesker der synes det var ok at holde uden for pladsen og larme med Deres biler, det var temmelig trals, og da vi klager til campingfatter siger han bare at han ikke har hørt noget, nå men vi kører fra pladsen kl 09.40, og ved nu med os selv, at vi nok ikke besøger den plads mere.

Vi kører af A24 mod berlin, og regner med at vi vil tage næste overnatning ved Dresden, og da vi når middagstid er der 25 grader, det er da skønt! vi tanker ved en lille by der hedder Birkenwerden, og der køber vi også en bakke dejlige jordbær, og spiser så også lige en frokost mens vi holder der.

Da vi når hen på eftermiddagen bliver vi enige om finde en plads til en overnatning, og Wilma får ordre på et sørge for det!... hurtigt finder hun frem til en plads der godtnok er 5 stjernet, men vi vælger at tage den, og kører videre mod pladsen www.senftenberger-see.de

 

Den flotte men dyre campingplads vi tog en overnatning på.

Man har da heller aldrig fri! nå det er til egen gavn.

Pladsen ligger i et stort søområde 5 km fra Ruhland, det er sikkert derfor der er mange tyske campister på pladsen, nå! men, da vi er kommet på plads får jeg min traditionelle opsætningsøl, og så går vi en lille tur på pladsen, og orden det er der, men der er også pengeautomater, så dem der ikke bor på pladsen skal betale for at få vand, og for at tømme toiletter, det er autocamperne det gælder.

Vi spiser nogle dejlige fyldte pandekager til aftensmad, og slapper ellers af, og nyder det dejlige vejr, der er over 24 grader om aftenen, det kan man da ikke få bedre.

Farvel til Senftenberger-see, nu går det videre ud i den store verden.

D.28.6

Vi er oppe kl.8.00, og får morgenmad, og gør os klar til at køre videre, igen en dag med dejlig sol, og 25 grader, vi kører ud fra campingpladsen kl.9.30, overnatningen kostede 26,50 eur, det er dyrt, men sådan er der jo så meget, man må jo betale eller køre et andet sted hen.

Vi kører over Dresden ad vej 170, og op over Altenberg og Zinnwald til Teplice, det er en meget smuk tur,

vi er ved Cinovice grænsen mellem tyskland og Tjekkiet kl. 11.50, her køber vi så også lige den vigtige vignet til 350 Koruna, så vi må køre på motorvejene i Tjekkiet.

Så går det ned mod Tjekkiet, og her forbi Dresden, dejligt at være afsted igen.

Der er mange skønne måder at komme frem i trafikken på.

Så er det lige straks Tjekkiet.

Her er også smukke blomster langs vejen.

Her køber vi en vignet til motorvejen i Tjekkiet.

Vi fortsætter til Litomerice, vi vil bruge nogle dage på www.autokempslavojlitomerice.w1.cz , den har vi hørt en masse godt om, så det skal prøves.

Da vi ankommer er der ikke nogle i (den lille) reception, men vi finder Joseph i restauranten inde på pladsen, og han er vel-nok en hyggelig fyr, vi bestemmer selv hvor vi vil ligge, og vi får os placeret lige bag restauranten, og kommer hurtigt på plads.

Indkørslen til den hyggelige plads.

Her ligger vi dejligt, lige op mod restauranten.

Vi griller en hakkedreng, og får dejlig kold Tjekkisk øl til, det henter man bare inde i restauranten, og tager sit glas med ud til campingvognen, og det smager himmelsk, i det dejlige varme vejr, kl 21.00 er der 26 grader.

D.29.6

Vi sover lidt længere idag end vi plejer, man skal lige vænne sig til at der er en del støj fra togene der ikke er langt fra pladsen, banegården ligger lige oppe i byen, men søvn får vi da.

Vi hygger med morgenmad ude under solsejlet i det dejlige sommervejr, 25 grader er der da vi står op, vi nyder at slappe af og have tid til at læse lidt i en god bog mens vi spiser, og det ser ud til at vi endda får gæster til morgenmaden, det er da smadderhyggeligt når man sådan får uanmeldt besøg

Dejligt med gæster til morgenmad, mon der er sultne?

Camping er verdens beste ferieform, i hvert fald for os.

I den lille bil med påhægtet "telt" camperer et hollandsk ægtepar, i hvert fald godt over 80 år begge to, imponerende.

Campingpladsen ligger skønt ned til Elben/Labe, det er meget idyllerisk.

Da vi har slappet nok af beslutter vi at vi vil køre en tur til Hrensko for at se lidt på markederne, dem skulle der være en del af i byen,

vi kører op over pohorany, og Rydec, og kommer ud på den større vej der gå langs Elben ved Male Brezno, det er en flot tur, hvor vi oplever en fantastisk udsigt ned over Litomerice.

Den udsigt kan man da ikke klage over.

Den by ligger da ganske flot placeret i landskabet.

Vi springer over på en ny side, ellers bliver denne her for lang, håber i følger med.

Copyright Ferievognen.Ove Lund. Det er ikke tilladt at kopiere billeder og tekst.