Tjekkiet 2010.3

Det er flot med sådanne tårne og spigere.

Ferievognen i Tjekkiet; sommeren 2010.3

På vej hjem får vi handlet ind i et stort supermarkede, og så tilbage til campingpladsen, nu vil vi slappe lidt af, og det er godt med lidt frokost og en øl inde fra Josef, der var varmt, og pludselig kom der et ordentligt tordenvejr, og en masse regn, det varede en halv time, og så var luften renset og vejret igen skønt.

Lidt opfriskende regnvejr.

Pas nu på lille Marianne, du bliver våd.

Marianne er også på bytur alene i Litomerice, det er der kommet en del gode billeder ud af, der er lidt af den flotte by her, kan måske inspirere til et besøg engang.

Op mod centrum, nu regner det ikke mere.

Smukke kunstværker på bygningerne er der flere af.

Flere smukke detaljer på de flotte bygninger.

Byen er fyldt med ganske sjove, og fine detaljer.

Litomerice er faktisk en af Tjekkiets ældste og smukkeste byer, byens historie går rigtig mange år tilbage, faktisk så langt som D. 31 maj 993, ifølge de første optegnelser af byen. Litomerice ligger fint, hvor floderne Elben og Ohre mødes.

Et kig hen langs den flotte gamle bymur, med de smukke bygninger der tårner sig op i byen.

Byens highline er ganske flot, vi kan kun anbefale et besøg her.

Ganske flot skue! ikke?

Marianne fik da taget nogle fine billeder, med det meget lille kamera hun havde med sig, og hun slap også for regnvejr. Vi slutter dagen med en god middag inde hos Joseph i restauranten, og det er som sædvanlig hyggeligt, og smager fortræffeligt, også øllerne

D.1.7

Idag er det skiftedag, vi vil køre til skoda-byen, Mlada Boleslav, vi skal ligge på skodaklubbens campingplads, der ligger højt over byen.

Vi kører fra autocamp Litomerice kl.10.50, efter at have afregnet godt 290,00 kr for 3 overnatninger med wifi og strøm, det er dælme ikke for dyrt, og når så pladsens indehaver har forstået at skabe en god hygge så kan vi kun anbefale andre at besøge Josef i Litomerice.

Turen ned til Skodabyen er noget bøvlet der er en masse vejarbejde, så vi kommer ind på en del småveje, der er noget hullede og ujævne, men det lykkes endelig, og vi finder da også hurtigt autocamp skoda, der ligger i bydelen Kosmonosy højt oppe over Mlada Boleslav.

 

Der arbejdes på højtryk med at blive færdig med opsætning af udrustningen, så man kan få en god pause.

Vi ligger overfor restauranten, så vi har ikke langt til en forhåbentlig god middag, og et glas kold Tjekkisk øl.

Her ligger vi godt! med en kæmpe-nabo, forøvrigt en dansk fastliggervogn

Da vi er kommet på plads er det selvfølgelig tid til lidt frokost, og den traditionelle kolde fadøl, og den smager lige så godt her hvor der nu er 30 grader, som den gjorde i Litomerice. Her henter vi også bare et glas i kiosken til billige penge, og også her kommer folk på cykel, og knallerter med en kande som de så får fyldt op med øl til at tage med hjem, det er da vældig smart.

Her er lige et aftenbillede ned over Mlada Boleslav, og fabrikken, der fylder hele byen.

Et godnat billede, desværre lidt grynet, da det er ret mørkt, det er kameraet ikke god til, men godnat alligevel.

D.2.7

Idag skal vi en tur ind på skoda-museet, det er derfor vi besøger byen, det har jeg set hen til da jeg har hørt fra andre at det er en god oplevelse.

Det er godt-nok en stor omgang den skoda-fabrik, den fylder enormt op i landskabet, det er jo også den hele byen er bygget op omkring, og De fleste lever sikkert af fabrikken.

Inden vi kommer afsted til Skoda-museet, får vi lige besøg af denne søde bette fyr, han forstår at indrette sig som gæst.

Vi besøger ikke selve fabrikken, men her er et billede af en lille del af den kæmpe store fabrik.

Marianne er lidt vild med den fine gamle skoda.

Så tror jeg til gengæld denne smukke bil kunne falde i min smag.

I skal helt klart ha' et nærbillede af det flotte køretøj.

Her har vi tre små skønheder, fantastisk at Skoda har været så meget fremme i gamle dage.

Skoda lavede også i de gode gamle dage flotte racerbiler.

Smukke limousiner til statsoverhoveder mangler heller ikke i sortimentet.

Så er der selvfølgelig den model mange af os kan huske. Den er nu ret fin, og var meget billig.

Besøget på skoda museet er en stor oplevelse, og man kan jo godt se at det i bilindustriens tidlige barndom har været en betydningsfuld spiller på markedet, det blev jo desværre ødelagt da kommunisterne overtog landet, men der er stadig mange flotte vidnesbyrd inde på museet fra dengang, og vi nyder at gå rundt derinde.

 

Inde i Mlada Boleslav centrum, der er fuld gang i renovering af byens torv.

Efter skoda museet går vi en tur rundt i byen, den er nu ikke noget særligt, en almindelig mindre provinsby, så vi kører hurtigt hjem til campingpladsen, vi vil spise på pladsens restaurant, det viser sig nu at være en blandet fornøjelse, set i forhold på hvor god mad vi fik hos Joseph, på Litomerice, men sådan er der jo så meget.

D.3.7

Igen står vi op til dejligt vejr, der er 29 grader kl 10.00, så det bliver en varm dag.

Vi vil en tur til Kutna Hore i dag, vi vil se det kendte knoglekapel, og så er der et par flotte kirker/katedraler, der også skulle være et besøg værd i byen.

Der er godt 50 km fra campingpladsen, så det er ikke en lang tur, vi bliver hjulpet af vores Wilma, 1 og Wilma 2, vi har nemlig en ny garmin Nüvi 1690T, som jeg har fået i fødselsdagsgave af mine dejlige børn, og børnebørn, men det viser sig nu at den gamle Wilma fungerer bedre end den nye, for billedet fryser på nr 2 hver gang jeg vil beregne en ny rute.

 

Så er vi endelig nået til knoglekapellet i Kutna Hore, nu må vi ind og se hvad det er for noget.

Vi finder nu ret nemt frem til kutna Hore, ved hjælp af gode gamle Wilma 1, og kan parkere lige uden for kapellet, vi køber billetter ved indgangen, og så er det bare ind og kigge, og tage billeder, det er godt-nok facinerende med alle de knogler, og kunstfærdigt er det nu også, så der bliver igen-igen, taget alt for mange billeder.

 

Tør vi nu gå ind? Kapellet er vist fyldt med knogler af afdøde mennesker.

Hold da helt op! her er ganske rigtigt pyntet op med menneskeknogler, om det så er lysekronen, er den af sådan nogle.

Copyright. Ferievognen. Ove Lund. Det er ikke tilladt at kopiere billeder og tekst.