Tjekkiet 2010.7

Ferievognen i Tjekkiet, sommeren 2010.7

D.7.7

Det er noget koldt da vi står op idag, kun 13 grader, det er vi sørme ikke vant til,

nå men vejret kan vi jo ikke sådan lige lave om på, og det bliver da heldigvis også varmere op ad formiddagen.

Vi kører idag en tur op til en by der hedder ceske Budejovice, det er en lidt større by der ligger ca 45 km fra Frymburg.

Vi går en tur rundt i byen, og oser lidt i de mange fine butikker der er, byen er ikke nogen stor seværdighed, men ganske hyggelig, og er sikkert handelsby for mange tjekkere.

Vi var også lige inde at vende en flot kirke der lå i forbindelse med et kloster i byen, der er en flot udstilling af gamle monumenter der befinder sig i området, og man er igang med at restaurere kirken flere steder indvendig.

Kirken er rigtig flot indvendig.

Så er Marianne placeret, nu kan hun lytte lidt til guds ord.

Kirken er renoveret med stor nænsomhed, i smukke lyse farver.

I forbindelse med kirken, og klostret, er der udstillet kunst, og billeder fra områdets historie.

Klostret set fra modsatte side, her er meget romantisk, med søen, og det hele.

Der er mange smukke huse i byen, her et hotel, hvor der hygges i det dejlige vejr.

Ved siden af kirken er der et motorcykel museum, der sidder et par gamle hyggelige gutter udenfor og sælger billetter, det kan vi ikke lige stå for, og det er da også imponerende hvad der er samlet af flotte gamle tohjulede køretøjer.

Der er rigtig mange gamle maskiner vi aldrig har set før, og der er militære motorcykler med fuld udrustning og sidevogn monteret med våben, det er sagen for alle motorcykel-entusiaster.

Her masser af flotte gamle maskiner der er flot restaurerede.

Lidt flere gamle maskiner, nogle mere velholdte end andre.

Det må være et eldorado for motorcykel-entusiaster at besøge dette museum.

Marianne ser da ret tilfreds ud, vidste ikke at hun kunne li' motorcykler.

Museet er i to etager, her får i et kig ned oppe fra første sal, det ser da ret godt ud.

De to kunne da godt passe sammen! Marianne er vist blevet lidt forelsket.

Efter besøget i den hyggelige by Ceske Budejovice, kører fra byen, og ud til borgen, Chateu Hluboka, der ligger nogle få kilometer fra byen. Da vi kommer ud til borgen/slottet finder vi ud af at vi skal holde nede på en p.plads i udkanten af byen, så må vi bruge vores flade konvolutter op til slottet.

Det er en tur op ad bakke, men så får vi jo dagens motion, og da vi endelig når op til slottet er det heldigvis anstrengelserne værd.

Det er et fantastisk slot, bygget op i hvide sten, og i en rigtig romantisk stil, der er også en flot park, og et kæmpe drivhus/orangeri, så der er nok at fryde sig over, desværre kan vi ikke komme ind i slottet, så det må vi prøve en anden gang.

To dejlige piger, man er da en heldig mand, dog er den ene vist lidt kølig i det.

Der er da smadderhyggeligt inde i borg-gården.

Et kig op i den smukke himmel inde fra borg-gården, ikke så ringe endda.

Marianne skal selvfølgelig tages her foran, som et dejligt minde om besøget.

Det smukke store drivhus, som også er restaurant, her bliver der rigtig hygget.

Her sidder onkel Anders så og slapper af. (Det er der nogle der kalder mig når jeg har min hat på)

Der er en del flotte skulpturer i parken, som ham den stolte fyr her.

Marianne skal lige ha' et sidste billede af slottet/borgen, den er nu også flot.

Prøver lige at lege godsejer, det er da en god fornemmelse.

Parken er ganske flot med masser af smukke blomster.

Borgen der hedder Zamek-Hluboka, er meget flot, i kan læse om den på linket.

Borgen ligger med en smuk sø-udsigt selvfølgelig, det gør sådan nogle som regel.

Da vi har set nok af slottet går vi ned i byen og får kaffe og is, det er tiltrængt efter den skrappe gåtur,

og så går det ellers tilbage til Frymburg til lidt aftensmad, og et glas af den gode tjekkiske øl, og så slutter vi af med en dejlig irsk coffee, hjemmelavet selvfølgelig

Copyright. Ferievognen. Ove Lund. Det er ikke tilladt at kopiere billeder og tekst.