Tjekkiet 2010.9

Ferievognen i Tjekkiet, sommeren 2010.9

13.7.

Idag mødes vi så og kører sammen op til www.abtei-st-hildegard.de , det er et fantastisk flot kloster, og med en beliggenhed højt over Rhüdesheim får man en flot udsigt ned over Rhinen.

Vi snuser rundt i klostrets flotte butik, de sælger nemlig vin fra egen vingård, og det er virkelig guf, de fremstiller en masse gode hvid-vine, og priserne er ikke for høje, så der bliver købt med hjem til lager.

 

Ferievognens personale nyder den dejlige ferie, og samværet med gode venner.

Der fotograferes ret meget, sådan lidt paparazzi-agtigt.

Her ligger det smukke kloster, og pryder det flotte landskab.

Hvad mon John laver helt der-nede? Prøver vist at lege røvere og soldater.

Efter Skt.Hildegaart kører vi ned til Rhüdesheim, hvor vi går lidt rundt og nyder alle de sjove turist butikker, og vi finder så lige også et hyggeligt sted hvor vi kan nyde de kulinariske glæder, og så hygger vi os gevaldig meget sammen.

Man bør absolut en tur i Drosselgasse når man er i Rhüdesheim, her er smadder hyggeligt.

Vi nyder samværet, og god mad, med godt tysk øl til, så kan man vist ikke forlange mere.

Efter den gode mad tager vi svævebanen op til det store mindesmærke www.niederwalddenkmal.de , der ligger højt oppe over byen, det er en flot tur op over vinmarkerne.

Vel ankommet op i højden går vi rundt og nyder den flotte udsigt, og det store monument, og det må man sige at tyskerne er gode til, det er kolosalt stort.

Vi bliver beskudt af forfølgerne! det er vist lidt farligt det her.

Rhüdesheim ligger fantastisk flot ned til Rhinen! her er ganske skønt i denne del af Tyskland.

Min dejlige Marianne sidder og ser så sød ud, med vinmarkerne i baggrunden, man er nu en heldig mand.

HA! taget på fersk gerning, sidder og tager billeder ned i byen, måske leger han paparazzi? Han er forøvrigt en knald dygtig fotograf.

Hjertelig velkommen til toppen af Rhüdesheim.

Der er stor aktivitet her oppe, kort studeres, og fotografen er i kamp gejst.

Niederwald monumentet blev bygget efter den fransk-tyske krig, for at fejre grundlæggelsen af det tyske kejserrige, bygget af billedhugger, professor Dr. John Schilling i Dresden og arkitekten Professor Dr. Karl Weisbach i perioden mellem 1877 til 1883.

37,6 m høj. Germania, 10,55 m høj. Krone. 1 m. Sværd. 7,05 m. Kejserørn. 2,30 m. Vægt af Germania. 32.t. Højde over Rhinens vandspejl. 225 m.Højde over havoverfladen. 300 m. Færdigbygget. 1883. Samlede byggeomkostninger. 1.200 tusinde mark.

Der studeres grundigt hvor vi er, og måske hvor vi skal hen du!

Se nu bare de to søde mennesker. Står og ser så glade ud, med Rhinen i baggrunden, og skønt vejr oven i købet.

Denne flotte fyr, og jeg, mødte for første gang hinanden da vi var 7 år gamle, og på vej til første skoledag med vores kære mødre, i 1957.

Vi må ned igen, til den hyggelig by, og Rhinen.

Chaufføren i Ferievognen, slapper helt af.

Så er vi på færgen, på vej tilbage til dejlige Bacharch.

Hov Hov! vi skal til at køre fra borde, så ikke distrahere.

Efter en rigtig hyggelig dag kører vi tilbage til Bachrach, og aftaler at vennerne kommer ned til os på campingpladsen, og spiser lidt kold mad, vi har vist fået nok varmt idag, senere tager vi så afsked, da vi skal nord-over næste dag, det har været nogle rigtigt skønne dage vi har haft sammen, men vi ses jo sikkert når vi alle er hjemme igen.

Vi pakker sammen inden vi går til køjs, så er vi klar til at køre tidligt næste morgen, så slut på nogle skønne dage med gode venner ved Rhinen.

Så er det tid at tage afsked med Krista og John. Det har været smadder hyggeligt at bruge nogle dage sammen emd dem her nede ved smukke Rhinen. Vi skal nordover i morgen, så der skal pakkes sammen, så vi kan komme afsted i god tid.

Så er vi alene, og skal til at pakke ned, men det går hurtigt, godnat og sov godt.

D.14.7

Afgang fra Bacharach kl.10,00, der er igen dejlig varmt, 27,5 grad, og vi ville nu gerne være blevet i lidt flere dage, men arbejdet kalder jo.

Vi kører langs Rhinen op mod Koblentz det er nemlig en rigtig dejlig vej, så følger man Rhinen, og kommer gennem en del flotte småbyer.

På et tidspunkt kører vi ind i en mindre by for at holde en lille pause, og handle lidt ind, det skulle vi aldrig have gjort, for pludselig kommer vi til en gågade, og det er ikke muligt at fortsætte ligeud, der er en vej der går til højre, den er så smal at campingvognen ikke kan være der, der så også en vej der går til venstre, der kan jeg kun lige få vogntoget op i, og så må jeg bakke ind i den smalle gågade, det er lige til øllet, men det.

 

Farvel til dejlige Rhinen, her kommer vi helt sikkert igen en anden god gang.

Afsted det går langs den smukke flod.

Efter vi har fået vent vogntoget, fortsætter vi og finder at andet sted at handle, og så går det videre op forbi Koblentz, og vi ankommer til en dejlig plads der hedder www.waldcamping-hesedorf.de kl 17.30.

Det er en dejlig plads, og vi får en dejlig modtagelse af en særdeles venlig campingfatter, og så er der en dejlig restaurant hvor vi spiser en dejlig gang wienerbasse, det kan vi godt li' når vi er i Tyskland, og selvfølgelig er der varmt, godt 33 grader, så en kold øl gør godtlaugh

den plads kan vi kun anbefale som overnatningsplads, den ligger mellem Bremen og Hamborg.

Her ligger vi og steger, der er meget varmt, og græsset er svedet helt af, men myrerne trives ret godt kan vi se.

15.7

Vi kører fra Hesedorf kl. 10.15, det går hurtigt med at komme afsted, da vi ikke havde koblet fra, vejret er lidt koldere idag, og der kommer også en ordentlig byge inden vi kommer afsted, men bagefter er der solskin igen og 22 grader.

Vi vil køre op til camping Mitte, og tage den sidste overnatning inden vi fortsætter hjem, og kl. 12.20 holder vi den sidste rast på, Bokenlande Sascha Fehrenbach, der drikker vi en kop kaffe, og så er det videre til Mitte, hvor vi ankommer kl. 14.30, her blæser det lidt meget, men skidt med det vi får som sædvanlig en dejlig modtagelse af Hans og Annette.

Fredag d.16.7, går det så det hjem-over, efter en dejlig sommerferie med en masse gode oplevelser, nu glæder vi os selvfølgelig til næste tur med Ferievognen.

Ind i røret ved Hamborg, vi nærmer os Danmark igen.

Farvel til Camping Mitte, nu er sommerferien 2010, slut. Tak til de mange der følger med på vores ture her på siden.

Copyright.Ferievognen.Ove Lund. Det er ikke tilladt at kopiere billeder og tekst.